Sygetransporten

I øjeblikket er det ikke noget kønt syn, når jeg starter på min løbetur. Jeg trækker lidt på det ene ben og har en følelse af, at musklen lige skal være varm, før jeg kan løbe almindeligt.

Skulle du så ikke blive hjemme? Jo, måske, men jeg vurderer alligevel, at det er sundt for mig med løbeturen. Jeg har meget i tankerne i øjeblikket, og jeg bruger løbeturen til at få overblik og overskud.

Derfor tog jeg i morges en snak med mine celler og forklarede dem, at jeg har brug for løbeturen. Jeg lovede dem, at jeg ville løbe stille og roligt, og de sagde til mig, at det var i orden, at jeg løb marathon. Måske ryster du på hovedet af, at jeg snakker med mine celler, men i min verden er det den smarte ting at gøre, og det øger min styrke fysisk og mentalt. Ja, det øger også mit velvære, for jeg får endnu mere lyst til at passe på min krop og behandle den godt, når vi er venner, så jeg er taknemmelig for det venskab, jeg har med min krop og mine celler.  

Min mindre gode stil gjorde, at jeg valgte det bagerste af feltet fra starten – heldigvis ikke som den eneste. Jeg løb sammen med et par vittige sjæle, som hurtigt fik døbt gruppen for  sygetransporten, og så passede jeg jo lige ind 🙂

Ikke alle løb så langsomt som mig, og to seje herrer drønede udenom os og satte personlig rekord. Stort tillykke.

Det var en skøn dag i løbeskoenen, og nu har jeg lovet mine venner, at jeg restituerer i morgen. Tak for i dag 🙂

Stort tillykke med PR til Kenni Højby og Claus Balshøj.

Tak for turen, gutter. Vi kom igennem uden bårer.

Garagehygge efter 42,2 km.

Dagen i tal