For fjerde gang afholdte vi med succes Fredskov Marathon i Knuthenborg Safaripark. Regn og meget blæst kunne ikke ødelægge vores gode humør. Alle vores pavilioner bukkede under for dagens vejr, men det gjorde alle de seje løbere ikke. Vi glædede os over, at vi også så blå himmel og sol.
Imens jeg bød velkommen kom dagens første store regnbyge, så alle var glade, da løbet blev skudt i gang, og vi kunne komme i gang og få varmen. Senere kom solen, så kom regnen, så kom solen, så kom regnen…………. Det var rigtig dansk vejr 🙂 Dyrene lod sig ikke genere at lidt regn, så der var masser at kigge på, og jeg nød især synet af kamelungen.
I dag debuterede jeg som ledsager for Mark Sonne, som er blind. Det er første gang, at jeg har været ledsager, og det var en fantastisk oplevelse. Vi havde en super hyggelig tur, og Mark skubbede sine grænser og løb for første gang 28 km. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det, sagde Mark flere gange på sidste runde. Det var en fornøjelse at være med til, og Mark har lovet at kontakte mig, når han skal bruge en ledsager til marathondistancen. Det er hans plan, og jeg er klar 🙂
Mange tak for i dag til alle løbere, hjælpere og heppere 🙂
Mange tak til Knuthenborg Safaripark for at vi må løbe i jeres skønne omgivelser 🙂
Billeder kan findes her, og resultaterne er klar her.
Vi har fundet en iPod, så kontakt os hvis du har tabt din i Knuthenborg.
Lidt stemningsbilleder fra dagen.
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 5. september 2015, kl. 11.00 |
Sted | Fredskov Marathon i Knuthenborg Safaripark, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.45.54 |
Marathon i alt | 617 |
Marathon i 2015 | 78 |