Møn – fra havn til havn

IMG_683961 km fra Hårbølle Havn til Nyord Broen på Møn – langs kysten. Jeg vidste, det ville blive et hårdt løb. Ikke kun på grund af det udfordrende terræn, men også fordi de sidste dages forberedelse har været ikke eksisterende, nærmere modarbejdende at blive klar til 61 km trailløb. Koncert, konfirmation, manglende søvn og alkohol. Men jeg er stædig, og når jeg først har tilmeldt mig et løb, så melder jeg ikke bare fra.

Så jeg var træt, da vækkeuret ringede i morges efter kun 4½ times søvn for anden nat i træk. Smileøvelser og en lille kærlighedsseance med mig selv foran spejlet hjalp, så jeg glemte alt om træthed.

Jeg havde forventet en hård tur, men ikke så hård. Underlaget var MEGET udfordrende og de mange, mange kilometer med sten og sand var ubeskriveligt krævende. Jeg var helt lettet, da jeg skulle løbe over Møns klint op og ned, op og ned, en del højdemeter, for det var bedre end at løbe på stranden.

Mental krævede det en del at blive ved med at smile og være glad, men det lykkes (næsten). Jeg havde en krise undervejs, hvor jeg var nærmest sur og spurgte mig selv, Hvad laver du her? Hvorfor? Men det gik over, da jeg gentog for mig selv, Jeg kan, jeg vil, jeg gør det.  Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. 

Det var en smuk, smuk tur, og vejret var næsten med os. Vi startede ud med læ og solskin. Senere kom blæsten, og vi havde lige ti kilometer med regn.

De sidste fem kilometer glædede jeg mig vanvittig meget til at komme i mål. Min overraskelse var stor, da jeg løb i mål som første kvinde og nummer tre ialt. Jeg er stolt 🙂

Mange, mange tak for en krævende, men dejlig dag 🙂

IMG_6808IMG_6815IMG_6830IMG_6832IMG_6835IMG_6836

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt  Lørdag den 23. april 2016, kl. 9.00
Sted Møn – fra havn til havn
Distance 61 km
Resultat 7.41.33
Ultraløb i alt 22
Ultraløb i 2016 1

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2016/04/moen-fra-havn-til-havn/

Skriv et svar

Your email address will not be published.