100 miles på skønne Mors

  • Filed under 2017

  • 11. september 2017

  • 11. september 2017

For et år siden løb jeg for første gang 100 miles på Mors, og da jeg kom i mål efter 23 timer og 11 minutter fuldstændig udbrændt tænkte jeg, det kan jeg gøre bedre. Da tilmeldingen åbnede til Mors 100 miles 2017, havde jeg lyst til at prøve en gang til, og det var planen, at jeg ville være mere målrettet end sidste år. Nu handlede det ikke bare om at gennemføre. Jeg ville gerne løbe hele vejen og dermed ville tiden også blive hurtigere. I 2016 skiftevis gik og løb jeg efter de 80 kilometer, og de sidste 20 kilometer gik jeg. I 2017 var planen at løbe hele vejen bortset fra de værste bakker, og når jeg skulle spise. 

Jeg vidste min form var bedre i år, men jeg gjorde stadig ikke det, de fleste nok vil mene, er klogt. Ingen lange ture op til 161 km, for du kan ikke nå hundrede procents restitution. To uger før Mors 100 miles løb jeg 155 km til Stafet for Livet og samlede 20.000 kr. ind. Jeg havde ellers besluttet mig for, at jeg ikke ville løbe langt til Stafet for Livet, men da det kom til stykket, viste det sig at være vigtigere for mig end restitution til Mors 100 miles. Fredskov Marathon i Knuthenborg Safaripark en uge før ville jeg heller ikke springe over. Jeg har løbet alle de marathon, jeg har arrangeret, og sådan skal det blive ved med at være 🙂 Så jeg havde mange kilometer i benene, da jeg stillede til start i lørdags.

Søndagen før var motivationen helt i bund. Jeg var lidt tung, da jeg løb i Knuthenborg og forberedelsen til løbet tog rigtig meget tid, så jeg var vel bare rigtig træt og havde ikke så meget lyst til endnu et stort løbearrangement weekenden efter. Da jeg snakkede med min datter, som er på efterskole tæt på Mors, sagde hun, når du har besøgt mig fredag, er du klar til løbet lørdag. Min skønne kloge pige fik ret. De sidste opgaver vedrørende Knuthenborg blev jeg færdig med tirsdag, og så kunne jeg se fremt til lørdagens udfordring. Kim, min dejlige kæreste, havde styr på depotet, som indeholdte mange forskellige ting, da det ikke var til at vide, hvad jeg havde lyst til. Nudler med grøntsager og kylling. Forskellig chokolade, muslibarer og slik. Pærer og bananer. Rugbrødschips og nachochips. Kondivand og saftevand. Boller og nutella. Saltstick salt kapsler og fastchews. Jeg havde fokus på, at jeg skulle have nok energi nok, og det fungerer ikke for mig med geler. 

Efter en skøn fredag aften sammen med Emilie på hendes efterskolen, var jeg klar til den lange tur. Efter flere vejrudsigter der lovede dagsregn på Mors, endte vi med at starte i solskinsvejr. Med 82 løbere, hvoraf de 14 var kvinder, var der deltagerrekord. Opbakningen til Mors 100 Miles var igen i år fuldstædig fantastisk fra start til slut. Fra torvet fyldt med tilskuere til fester i de små landsbyer til langt ud på natten. Endnu engang må jeg sige mange tak til alle jer, der ligger så meget energi og arbejde i at give os løbere end fantastisk oplevelse.

Allerede efter 3½ km spiste jeg en halv muslibar. Det var nærmest symbolsk, for jeg var ikke sulten, men jeg ville i gang med energiindtaget tidligt i løbet og så spise lidt ad gangen. Jeg var endda tilbage på nutellabollen 🙂 Det fungerede rigtig godt, så da jeg efter 120 km fik kvalme og ikke kunne spise mere, havde jeg energi nok til at nøjes med vand resten af vejen.

Borset fra de værste bakker og når jeg spiste, så nåede jeg målet om at løbe hele vejen, og det var en fantastisk følelse. I starten var jeg helt høj indeni, fordi det hele føltes godt, og jeg tænkte tilbage på søndagen før, hvor jeg bare ikke havde lyst. Nu var jeg i gang, og det tegnede godt. De første 70 km hygge-snakkede jeg med forskellige løbere, hvorefter jeg havde det godt med at løbe i mit eget selskab. Selvfølgelig blev benene mere og mere trætte jo længere, jeg kom, men det var okay, og jeg havde ingen smerter.  

Da jeg nåede 125 km var festen indeni forbi, og så lavede jeg en ny fest med musik, som jeg sang lidt med på. Gasolin, Melodi Grand Prix, Malurt, Danser med Drenge og meget mere i den genre. Det gav energi, og jeg løb der ud af i mørket. Jeg var meget opmærksom på skiltningen i mørket, så jeg ikke løb forkert. Tidligere på dagen var det ved at gå galt, fordi jeg havde opmærksomheden rettet på at opdatere de sociale medier. Heldigvis hørte jeg en medløber råbe, Annette, så jeg fik vendt om og drejet det rigtige sted. Så lærte jeg det 🙂

Jeg fløj over Mors, og det var helt vildt at løbe over målstregen i 19:51:54 – under tyve timer som nummer to kvinde. 

I dag er benene selvfølgelig ømme, så jeg har sprunget min daglige løbetur over og lader dem restituere. Jeg har været sulten og spist lidt mere end normalt, men jeg har også forbrændt en del kalorier på 161 kilometer.

Til næste år (eller i 2019) kunne jeg godt tænke mig at løbe Berlin 100 Miles, hvor man løber langs den gamle mur. Kim er heldigvis klar igen med depot 🙂 

 

Dagen i tal

Tidspunkt  Lørdag den 9. september 2017, kl. 9.30
Sted Mors 100 miles
Distance 100 miles = 160,9 km
Resultat 19.51.54
Ultraløb i alt 24
Ultraløb i 2017 1 + dem der ikke tæller

Aneste Fredskov

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2017/09/100-miles-paa-skoenne-mors/