Løb fylder EKSTRA meget i mit liv lige nu. Vi har pakket og er klar til Marathon i Knuthenborg – og andre distancer i morgen. Det er allerede en kæmpe succes med over 400 deltagere, og jeg har brugt meget tid på forberedelserne.
Jeg har også brugt meget tid på Stafet for Livet, som jeg løb i sidste weekend for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Mit mål var 175 km og 20.000 kr. indsamlet som kilometerpenge. Det svarer til 114 kr. pr. kilometer, og da jeg startede lørdag kl. 12.00 var jeg på 99 kr. I løbet af eftermiddagen meldte flere sig med bidrag, så jeg nåede mit mål – eller halvdelen af det. Det vigtigste mål 🙂
Jeg fik samlet lidt mere end 20.000 kr. ind, men jeg løb “kun” 155,2 km. I løbet af natten tilbragte jeg meget tid på toilettet med dårlig mave, mens jeg stadig håbede at nå målet på 175 km. Først på morgenen havde jeg det stadig skidt, og jeg havde ingen energi tilbage, da det hele var røget ud i toilettet, så jeg måtte indse, at jeg ikke nåede 175 km. Jeg hvilede mig i en time, hvorefter jeg gik 15 kilometer og nåede 155,2 km.
På Facebook skrev jeg ad to gange:
Det viser sig, at jeg bare er et menneske
? Det har jeg nu altid vidst. For første gang når jeg ikke mit mål. Jeg brugte mere tid på toilettet i nat end på at løbe. Uret siger 150 km. Det er jo også en slat
?
JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET! Ellers havde jeg aldrig nået 155 km, og selvom jeg stadig er lidt skuffet over ikke at nå målet på 175 km, er jeg samtidig stolt og glad over, at jeg nåede så langt
? Dårlig mave, tolietbesøg, opkastning og til sidst ingen energi gjorde, at jeg tog en timeout i morges, selvom jeg vidste, at det samtidig var farvel til 175 km.
Efter en time på langs gik jeg 15 kilometer med opbakning fra min dejlige familie og vennerne på Team Larsen 
❤️ Det har trods alt været en skøn weekend, og jeg er dybt taknemmelig over den store opbakning, jeg har fået fra så mange af jer. At hjertet tak ❤️
