Marathon nummer 1 og 648

Klar til start i Berlin med over 40.000 andre løbere. Der var løbere alle vegne i alle størrelser og aldre. Berlin Marathon er i den grad for alle. Den hurtigste var 2 timer og 3 minutter om de 42,2 kilometer, og den langsomste startede kl. 8.15 for at nå det og var 8 timer og 47 minutter undervejs. 

Jeg glædede mig mere end sædvanligt, fordi jeg skulle følges med min seje kæreste Kim, som løb sit første marathon. En ønskesituation for mig – at løbe marathon, som jeg vel nærmest elsker sammen med min elskede. 

For fire måneder siden var jeg lidt i tvivl om udfaldet, da det haltede med løbetræningen på grund af en betændt achilles sene, men da Kim først kom i gang, var han seriøs. Han har endda stået op med mig kl. 5 og løbet i mørket i skoven nogle gange. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Han er dog ikke vild med morgenturene, så dem får jeg nok stadig for mig selv. Tænker dog at udskifte nogen af dem med eftermiddags-/aftenture med Kim, for han fortsætter med løbeturene. Flere marathon? Hvem ved?

Selvom det var gråvejr og indimellem lidt regn, så var der i den grad fest i Berlins gader. Vi var omgivet af andre løbere hele vejen. Mange steder var der bands og DJ’s, der spillede musik. Der var massere af tilskuer på hele ruten og flere havde lavet ekstra depoter. 1½ kilometer før mål havde en bar lavet depot med Jägermeister og øl. Kim var frisk og drak en Jägermeister. Skål 🙂

Vi havde den skønneste tur og løb i et tempo, der passede til tre måneders træning. Det var en helt fantastisk følelse at løbe over målstregen sammen. Det vil jeg gerne igen. Hvad siger du, skat? 🙂 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt  Søndag den 24. september 2017, kl. 10.00
Sted Berlin Marathon
Resultat 4.45.10
Marathon i alt 648
Marathon i 2017 17

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2017/09/marathon-nummer-1-og-648/