Jeg vælger at være glad

Mental styrketræning
Det er lige så vigtigt for mig – nok mere vigtigt – at træne mine tanker som løbetræning. Mental styrketræning – træne i at tænke positive, kærlige, tilgivende, sunde tanker, som giver god livskvalitet, overflod og glæde. Den træning er en livslang proces, da mit sind og specielt mit ego holder fast i frygt og knaphedstankegang, som ikke gør noget godt for mig. Den mentale styrketræning gør, at jeg bliver bedre og bedre til at holde fast i kærlighed og sige nej tak til frygt. En af metoderne er bekræftelser – power-sætninger kalder jeg dem, som er med til at skabe mit liv. Sætninger jeg siger igen og igen og igen, indtil de er en del af mit DNA. Indtil ordene er blevet mig. 

JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET

er efterhånden kendt af mange, og den sætning skabte min tro på, at jeg kunne gennemføre 366/365.

Tilgivelse og kærlighed
I øjeblikket arbejder jeg meget med at tilgive mig selv og andre for de små og store “ting”, som har givet anledning til følelser som vrede og svigt. Målet er at tilgive samtidig med, at “ting” sker og se situationer gennem kærlighedens øjne og på den måde give slip på frygt. Den verden vil jeg gerne skabe for mig selv. Min verden uden frygt, fordi der kun findes kærlighed. Det kan lade sig gøre – også i denne verden, og Mother Teresa er et skønt eksempel. Så den vej vælger jeg. Jeg har ingen ambitioner om at være Mother Teresa – bare være mig med masser af kærlighed, tillid til livet og mennesker samt minimal frygt. I går, da jeg løb marathon, brugte jeg noget af tiden på at bekræfte over for mig selv, jeg tilgiver mig selv for at have såret andre og mig selv, jeg tilgiver mig selv for ikke altid at lytte til min krop (for meget aspartam og farvestoffer), jeg tilgiver mig selv for ikke altid at lære første gang, jeg tilgiver mig selv for ikke at være perfekt osv. Jo flere gange jeg fortæller mig selv, at jeg tilgiver, jo mere vil jeg give slip på gammel frustration, vrede, svigt samt domme over mig selv og andre, der tager energi og slører udsynet. 

Visualisering af tilgivelse
Derudover lavede jeg visulaliseringer, hvor jeg arbejdede med at tilgive andre. Når jeg visualiserer med åbne øjne, så jeg forestiller jeg mig en situation for mit indre øje. I den indre biograf så jeg mig selv på skærmen sammen med dem, jeg ønskede at tilgive – en person ad gangen. Jeg så ham ind i øjnene. Fortalte at jeg tilgav ham for alt, hvad han har gjort imod mig. Derefter tilgav jeg mig selv for alt, hvad jeg har gjort mod personen. Jeg endte samtalen med et varmt og kærligt knus, mens jeg tænkte, jeg giver slip. Sådan fortsatte jeg med forskellige personer. Samtidig med løb jeg der ud af og mærkede den kolde vind mod mine kinder. Kilometrene forsvandt hurtigt, mens jeg arbejdede på at lukke mere kærlighed ind i mit liv. Denne øvelse har jeg lavet før, og jeg gør det igen, for tilgivelse er for de fleste en proces.

Første medalje
Det var årets første marathon, da jeg stadig prioriterer at være forfatter. I januar har jeg ikke savnet marathondistancen, men bare nydt morgentræningsturene. Lige pludselig var følelsen der. Hvornår kan jeg løbe marathon igen? Så var det ekstra skønt at binde snørerene og nyde 42,2 kilometer. Sjovt paradoks – uanset hvor skønt det er, så glæder jeg mig altid til at komme over målstregen og være færdig 🙂 

Kun lige begyndt
Jeg nyder at arbejde med min bog, og nu er der kun et kapitel tilbage, så er manuskriptet klar. Dermed er bogen langt fra færdig. Sidste gang udgav jeg på et forlag, men denne gang er det åbent, så nu må jeg se, hvad livet bringer af muligheder. Spændende. Et er sikkert – ud kommer den i 2018, og jeg er ikke færdig. Ideerne til tredje bog står i kø. Fantastisk.

Tak – glimmer på og op på kaminhylden.

Dagen i tal