Så er det snart NYTÅR og et nyt spændende år forude. Min vision for 2019 er, at mit liv skal være fyldt med kærlighed, energi, glæde, sundhed og de bedste resultater. Det betyder, at jeg fortsætter mit indre arbejde og træning i stærk mentalitet. SE MED HER OG HER, HVIS DU VIL VÆRE MED.
Et løbemål for 2019 er at nå marathon nummer 700 til Copenhagen Marathon i maj. Det betyder, at jeg skal løbe cirka et marathon om ugen indtil da, for at nå de 21 jeg mangler. Det er omtrent det samme, som jeg har løbet de sidste 12 måneder, JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET. Jeg kan godt lide at have et mål, for det får mig til at yde en ekstra indsats, og det føles godt. HVAD ØNSKER DU AT OPNÅ I 2019?
Hvert eneste skridt taget på vejen mod et mål føles godt og nogen gange også fantastisk. Inden for den sidste uge har jeg taget to skridt. Ø-marathon i snevejr og det værste sjap. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde så våde fødder, men ja-hatten hjalp 🙂
Brøderup Marathon var mere tør, men et åbent landskab med vind og lidt højdemeter gjorde, at jeg måtte arbejde lidt hårdere, så tilfredsstillelsen var stor, da jeg løb over målstregen. JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET.
DU KAN, DU VIL, DU GØR DET. Jeg ved, at du også kan gøre det, du ønsker. Hvis du ikke tror på dig selv, så tro på mig. DU KAN, HVAD DU VIL.
Ønsker dig et fantastisk og lykkebringende nytår. 2019 kan blive lige nøjagtigt det, du ønsker.
WWW.ANESTE.DK
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 29. november 2018 |
Sted | Brøderup Marathon |
Resultat | 3.57.06 |
Marathon i alt | 678 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2018 | 21 |
Tidspunkt | Søndag den 23. december 2018 |
Sted | Ø-Marathon |
Resultat | 3.56.35 |
Marathon i alt | 677 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2018 | 20 |