Det er lige NU, at livet sker. Fortiden er forbi og eksisterer kun i dit sind. Hvor meget får den lov at fylde – fortiden? Har du gammel vrede eller tristhed, som dukker frem? Er der episoder, som er svære at give slip på? Er der svigt, der stadig fylder? Måske har det været sådan meget længe, så det er blevet en normaltilstand, som du ikke lægger mærke til. Vær ærlig overfor dig selv. Alt for ofte sidder vi fast i selvretfærdig vrede, og det er en frygtelig måde at leve på. At fastholde ikke at ville tilgive en anden, går kun ud over en selv. At sige; DET KAN JEG IKKE TILGIVE, sætter dig selv i fængsel.
Hvis du holder fast i fortidens smerte, straffer du dig selv for noget, som andre gjorde for lang tid siden. Det giver faktisk ikke nogen mening. SÆT DIG SELV FRI.
Tilgivelse betyder ikke at forsvare andres dårlige opførsel. Det er ikke det samme som at sige, at det er okay, det de gjorde. Tilgivelse betyder at give slip på smerten og frigive energi inde i dig. Selvom det kan være svært at acceptere, så er det sådan, at ALLE, inklusiv dig selv, gør det bedste de kan i hvert øjeblik med den forståelse og viden, de har på det tidspunkt. At give slip på vreden og udskifte den med forståelse er for at befri dig selv. Tilgivelse er en gave til dig selv. Tilgivelse er for din egen skyld. Tilgivelse skaber plads til, at du kan skabe det bedste liv for dig selv. Tilgivelse er styrke. Det er kun lige NU, at du kan skabe dit liv.
Hvis du har brug for en kickstart til at identificere gamle tunge følelser, så du kan give slip og vende dine tanker samt lave nye vaner og rutiner, så vær med på min workshop. Læs mere her.
Jeg ved, at det virker, for jeg har selv gået vejen. Læs lidt mere om min vej her.
Hvis du har brug for værktøjer, hjælp og støtte til at komme videre på den bedste måde? Så book rådgivning og coaching med mig. Jeg bruger også clairvoyance og healing, hvis du ønsker det. Læs mere her.
DU FORTJENER DET BEDSTE❤️
Kærligst
Aneste