Erhard Filtenborg var den første, der løb 100 maraton i Danmark. I morgen fylder han 80 år og er stadig aktiv maratonløber med 529 maratonløb, han har løbet i mere end 40 lande. DET ER SUPER SEJT og en stor inspiration for mig og mange andre.
Min drøm om at løbe maraton, når jeg er 100 år lever 🙂
I går var Claus Balshøj i Kirke Stillinge Forsamlingshus og Klub 100 Marathon vært for et fantastisk fødselsdagsmaraton for Erhard i det skønneste solskinsvejr.
En skøn løbetur i dejligt selskab. Fantastisk at være med til at fejre Erhard sammen med familie, venner, andre løbekammerater og hans fantastiske løbeklub SØAM, som han selvfølgelig har været med til at stifte.
Som du kan fornemme, er jeg kæmpe fan af Erhard, som er er bevis på, at vi skal fortsætte med at leve vores drømme uanset alder. Tak, Erhard. Jeg vil ydmygt følge i dine fodspor.
Dagen i tal
Tidspunkt | Lørdag den 27. april 2019 |
Sted | Klub 100 Stillinge Marathon |
Resultat | 4.13.50 |
Marathon i alt | 697 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 19 |