Træerne voksede op i himlen

Selvom det er dagen efter dagen derpå, er jeg stadig lidt oppe i skyerne. Mega stolt og glad i låget. Helt vildt fantastisk at skære fire minutter af min hurtigste tid og sætte PR på en varm dag, og så oven i købet til mit maratonløb nummer 700. JA, TRÆERNE VOKSEDE OP I HIMLEN.

Jeg har løbet mine lidt langsomme morgen træningsture, som jeg plejer og ikke trænet mod at sætte PR. Tværtimod har fokus været på mange kilometer, da mit mål i de seneste fem måneder har været at løbe maratonløn nummer 700 i København, og dermed skulle jeg nå 21 løb i år for at være klar den 19. maj. Men jeg vidste, at min form er god, og jeg følte, at jeg havde mere i mig, end de seneste sluttider på under fire timer viser. Derudover fik jeg opbakning af mine nære, der gentog for mig, at de troede på mig og PR (personlig rekord).

Lørdag morgen, dagen før Copenhagen Marathon, blev jeg interviewet i P4 Sjælland, hvor jeg hørte mig selv fortælle, at jeg ville stille mig ved 3.30 ballonerne. Jeg råbte altså ud i hele verden, at jeg satsede på at løbe mit maraton nummer 700 i en sluttid på omkring 3 timer og 30 minutter. Jeg forpligtede mig til at gøre en ekstra indsats, så hvis jeg mistede motivationen undervejs, kunne jeg bruge forpligtelsen som motivation til at fortsætte,

Vejrudsigten lovede varmt vejr søndag, så lørdag drak jeg en del og spiste salttabletter for at være så godt forberedt som muligt. Jeg ved, at det er hårdere for kroppen at løbe i varmt vejr, og det kan være udfordrende at få nok salt og væske, så jeg gav kroppen et forspring.

Søndag morgen besluttede jeg mig for at motivere mig selv yderligere ved at forpligte mig endnu engang, så jeg skrev på Facebook, hvad min hensigt var.  HUSK det når der er noget, du vil. Forpligt dig og brug det som motivation. Du kan nemlig være sikker på, at der er perioder, hvor du får brug for motivation. 

Jeg stillede mig foran 3.30 gruppen, da jeg udover PR gerne ville løbe under 3.30. Fart på fra starten. Der var mange løbere, og jeg havde travlt, så jeg løb i zig zag for at komme udenom og frem. Det føltes godt, selvom jeg fra starten kunne mærke, at jeg pressede mig selv. I mit hoved lød det: Den her fart kan jeg godt holde hele vejen. Sådan, Hvor er det sejt. Tak, kære Univers, for at hjælpe mig med at nå mit mål. Hvor er min krop fantastisk. Derudover sugede jeg stemningen fra de mange tilskuere til mig, og det lykkedes mig også indimellem at hilse.

Drik ved hvert depot, havde jeg på foran besluttet. I starten tog jeg mig dog ikke tiden til at drikke stille og roligt, så det sprøjtede ud over det hele, mens jeg løb. Dejlig afkølende men ikke den bedste investering, når jeg ville nå hurtigt i mål.

Omkring halvvejs var jeg stadig på toppen, og jeg havde et par minutter i overskud i forhold til at komme under 3.30, men jeg kunne mærke, at jeg begyndte at være tørstig. Kroppens tegn på, at jeg manglede væske. Derfra gik jeg igennem depoterne, så det hele ikke røg ved siden af. Jeg var taknemmelig for, at jeg havde fortalt verden om min plan og på den måde ikke givet mig selv mulighed for at vælge om. Nu blev jeg nødt til at fortsætte og gøre en ekstra indsats. En indsats som viste sig at være det hele værd og mere til.

I mit hoved fortsatte jeg med at tale mig selv op. Jeg er frisk og fuld af energi. Det er fuldstændig fantastisk det her. Jeg gør det. Sådan. Mange, mange tak. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Da jeg kun havde 12 kilometer igen, tænkte jeg, YES, kun en træningstur tilbage, samtidig med at kroppen begyndte at reagere på varmen og kræve mere væske. Jeg satte farten en lille smule ned for at lempe presset på kroppen, mens jeg tænkte; Tak for hjælpen til at komme godt i mål i PR. På det tidspunkt vidste jeg, at det ikke blev en tid under 3.30, men jeg var sikker på PR – spørgsmålet var med hvor meget. Jeg lod ikke tvivl få plads i mine tanker. I stedet fortsatte jeg med at hylde mig selv og tale mig selv op.

Med to kilometer igen kunne jeg næsten ikke være i mig selv. Glæden og begejstringen boblede indeni, så samtidig med at hele kroppen arbejdede hårdt med høj puls, ømme muskler og manglende energi og væske, så var jeg lykkelig helt ind i hjertet, så jeg må bare gentage; Det er helt vildt og næsten ubegribeligt, hvad vi mennesker kan, når vi træner vores tanker til tro det bedste og have tillid til, at vi kan. Det er nemlig ikke bare mig, der kan. DU KAN OGSÅ DET, DU ØNSKER. Hvis du ikke tror på det nu, så kan du lære at tro på det. Du skal bare tage en beslutning om, at du  kan. En beslutning om, at du vil. En beslutning om, at du gør det. 

På opløbsstrækning kom tårerne frem i øjenkrogen, mens tilskuerne jublede, og jeg tog armene op over hovedet i ren jubel. JEG GJORDE DET. 700 MARATONLØB OG PR 3.32.14. Så napper jeg de to minutter og 14 sekunder af tiden en anden gang 🙂

NYT MÅL? Lige nu nyder jeg bedriften, MEN en tanke er kommet, som jeg har prøvet at ryste af mig. Det er dog ikke lykkedes endnu, for det er en VILD GOD IDE. At løbe maratonløb nummer 1.000 på dagen for mit 10. års jubilæum som maratonløber den  31. oktober 2020.  Det betyder, at jeg har 480 dage til 300 maratonløb, når jeg har trukket årets vigtige sommerferie sammen med mine guldklumper fra. Det er 4-5 maratonløb om ugen eller mere præcist 28 uger med 5 løb og 40 uger med 4 løb. SKØN IDE OG GOD MAVEFORNEMMELSE, men det kræver en god sponsor, da jeg kun kan arbejde på deltid sammen  med 4-5 maratonløb om ugen. Selvom jeg er ekspert i at se muligheder, har jeg endnu  ikke knækket koden til, hvordan jeg udvider døgnet med flere timer 🙂

Hvis sponsoren kommer, er jeg da nok KLAR 🙂

Kontakt mig på 40473027 eller aneste@aneste.dk for at booke tid til 1:1 sessioner eller blive sponsor.

www.aneste.dk

Dagen i tal