Til sidst i løbet føltes det som om, at der sad en potentiel krampe i min ene læg, men jeg har aldrig haft kramper, så jeg løb videre med tanken: Jeg er frisk og fuld af energi. Jeg kom godt i mål, men kroppen taler til mig med ømhed i min ene læg, så jeg holder pause i morgen, selvom der maratonløb. Vi skal lytte til kroppen, når den taler til os. Til mig siger den. Tag en slapper og sæt farten ned 🙂
Lige nu tager jeg en slapper på sofaen med computeren og planlægning af FREDSKOV HAPPY BASIC. HVORFOR? Der brænder en ild i mig for at løbe maraton. Jeg er ret vild med basic-princippet, der betyder, at deltagerne selv har depot med. Happy2Fitness i Næstved, hvor jeg holder til med POWER MENTORING OG MEGET ANDET, er det skønneste sted, så selvfølgelig skal det være vores base. Jeg er jo fløjet fra reden, så mor-Grete og far-Søren, der var en stor del af Fredskov Marathon på Musvågevej, opvarter os ikke 🙂
Første løb er på fredag den 14. juni 2019, kl. 8.30. Læs mere her.
En anden fantastisk ide hører I om en anden gang 😀
Dagen i tal
Tidspunkt | Søndag den 9. juni 2019 |
Sted | Trivsel 24syv Marathon |
Resultat | 3.57.52 |
Marathon i alt | 707 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 29 |