PÅ VEJ I MÅL

Det har været en fantastisk, men meget travl december måned fyldt med jul, kærlighed og indtil videre tolv maratonløb. I lørdags til FREDSKOV RUN & FUN JULELØB løb jeg maratonløb nummer 100 i år, så jeg har givet den gas, og lige nu mangler jeg “kun” 18 maratonløb inden mit 800 jubilæumsløb den 22/2-2020. Tilmeld dig senest den 14. januar 2020, hvis du vil være sikker på at få den flotte 800 medalje. Jeg elsker mine maratonløb og synes, det er fantastisk med et stort mål, som nummer 800 er. Jeg løb nummer 700 til Copenhagen Marathon i maj og holdte en måneds sommerferie fra maraton, så jeg har løbet mange løb på kort tid, og det kræver meget af mig, især når jeg har mange andre skønne aktiviteter i mit liv, som jeg også ønsker at have plads til. Det er fantastisk at sætte et mål. Tro på det og have tillid til at jeg finder vejen gennem udfordringer. Arbejde for det og gøre en ekstra indsats. Motivere mig selv til fortsætte. Få kroppen til at samarbejde og have fokus på glæde og muligheder. Fortælle mig selv den positive version af mit liv. På den måde kan vi få træerne til at vokse op i himlen. Vi mennesker kan meget mere, end vi tror. HVAD ER DIT MÅL? HVAD DRØMMER DU OM? HVAD ØNSKER DU AT FYLDE I DIT LIV? OG jeg nåede alle julegaverne og nyder juletiden sammen med familien. Julen er hjerternes fest, og selvom der “går gaver i den”, skal vi ikke glemme det vigtigste, og det som julen virkelig handler om: KÆRLIGHED, som også er tro, håb og tillid❤️ Ønsker dig og dine kære den dejligste jul fyldt med kærlighed?❤️?❤️?❤️

HUSK DU FORTJENER ALT DET BEDSTE

Livet er fantastisk og fyldt med muligheder, hvis du tør.

Du kan altid booke session hos mig på 40473027 eller aneste@aneste.dk, hvis du ønsker mere glæde, styrke og kærlighed i dit liv. Hvis du ønsker at nå i mål og få dine drømme til at gå i opfyldelse Kærligst Aneste WWW.ANESTE.DK

DAGENE I TAL

Tidspunkt Mandag den 23. december 2019, kl. 8.30
Sted Fredskov Happy Basic
Resultat 5.26.36
Marathon i alt 781
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2019 102
Tidspunkt Søndag den 22. december 2019, kl. 9.00
Sted Trivsel 24syv Marathon
Resultat 4.59.20
Marathon i alt 780
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2019 101
Tidspunkt Lørdag den 21. december 2019, kl. 8.30
Sted FREDSKOV RUN & FUN JULELØB
Resultat 4.53.16
Marathon i alt 779
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2019 100

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2019/12/paa-vej-i-maal/