FOKUS PÅ MULIGHEDER RUN & FUN

I dag  var der premiere på Fredskov FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun med 70 seje deltagere, der løb, gik og cyklede forskellige distancer. Vi må jo ikke mødes til løb, så vi deltog sammen hver for sig på hver vores rute med forskellige distancer.

Det var ret fantastisk at starte løbet kl. 9.00 live via Facebook  med bevidstheden om, at så mange startede samtidig rundt om i Danmark. Valby, Aalborg, Ringsted, Nykøbing Falster, Odense, Korsør, Sæby, Næstved, Kalundborg og Sønderborg var bare nogle af byerne, så meget af Danmark var repræsenteret.

Søren, min skønne kæreste, og jeg løb maraton i vores nye hood i omegnen omkring Valby. Vi kan stadig ikke få armene ned over, hvor fantastisk her er. I dag løb vi en genganger, som er blevet en favorit. Grønttorvet, Vigerslevparken, Damhussøen og engen, Vestvolden, Uttterslev Mose med et smut igennem Bispebjeg Kirkegård og rundt om den mægtige Grundtvigs Kirke og retur. Bare ben, solskin, blå himmel, skønne omgivelser og fantastisk selskab samt dejlige hilsner fra alle andre deltagere. GLAD I LÅGET er resultatet.

Tak til alle for den store opbakning. Skønt med billeder, videoer, beretninger, hilsner og ikke mindst opbakning til hinanden. Download diplom her.

Hvis du vil være med, gør vi det igen den 2. maj. Derudover har vi den 16. og 30. maj på tegnebrættet. Se mere information om FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun.

Lodtrækningspræmier til heldige deltagere. Bøgerne ankom sammen med medaljen 🙂

Louise Falkenskov, Maratonkvinden

Jan Nielsen, Maratonkvinden

Dorte Nielsen, Jeg kan, jeg vil, jeg gør det

Jes Henrik Strate, Jeg kan, jeg vil, jeg gør det

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2020/04/fokus-paa-muligheder-run-fun-2/