Med FOKUS PÅ MULIGHEDER så glæder jeg mig over den kreativitet, der er opstået i tiden med COVID19. Selvom vi er trætte af situationen, så får vi det bedste ud af det. Livet er jo sådan, at vi nogle gange står i situationer, vi ikke bestemmer over eller kan ændre, MEN vi bestemmer selv, hvordan vi reagerer. Vi bestemmer selv vores handlinger eller mangel på handlinger. Det er fuldstændig DIT VALG.
Når vi ikke kan mødes til løb, er det fantastisk at gøre det virtuelt og skabe et sammenhold og fællesskab på den måde. Der er faktisk nogen med, som ikke ville være kommet til et Fredskov Run & Fun, som er med virtuelt, og det er en gave. Jeg nyder at skabe nogen rammer, hvor mennesker bliver inspireret.
I går havde vi en fantastisk dag sammen med deltagere fra hele Danmark, der udfordrede sig selv og kom i mål. En dag med en del blæst som giver mulighed for medvind, og det kan vi godt lide MEDVIND – og gerne tørvejr, selvom regnvejr giver ekstra mulighed for at glæde sig over tørvejr.
Uanset vind og vejr og hvad der ellers sker, så handler det om at fokusere på MULIGHEDER, og det du gerne vil skabe for dig selv. FOKUS PÅ DET DU ØNSKER.
I går så vi muligheder og skabte skønne oplevelser. Stort tillykke til alle jer seje med jeres flotte præstationer, ikke kun til FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun men ALLE der kom i gang.
Til Fredskov FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun er der lodtrækningspræmier. De heldige vindere er denne gang:
Nils Sonqvist, startnummer til Fredskov Happy Basic
Bodil Madsen, startnummer til Fredskov FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun, 6. juni 2020
Glen Johnsen, startnummer til Fredskov FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun, 6. juni 2020
Eva Jørgensen, startnummer til Fredskov Run & Fun, 12. september 2020 eller 24. oktober 2020
TILLYKKE TIL JER.
Vi gør det igen lørdag den 30. maj og 6. juni. Mere info og tilmelding her.
DAGEN I TAL
Tidspunkt | Lørdag den 16. maj 2020, kl. 9.00 |
Sted | Fredskov FOKUS PÅ MULIGHEDER Run & Fun |
Resultat | 4.39.55 |
Marathon i alt | 808 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2020 | 24 |