Episode af mit drømmeliv

Livet er fuldstændig fantastisk og fuld af muligheder, hvis du vælger at se på alt det, du kan, i stedet for at fokusere på det, du lige nu ikke kan. Det er dit valg.

Jeg vælger fokus på muligheder og alt det fantastiske i livet, som jeg er taknemmelig for. Når jeg starter dagen med taknemmelighed, kan det kun medføre smil og glæde og endnu mere at være taknemmelig for.  På den måde bliver hverdagen episoder af mit drømmeliv. En almindelig tirsdag er ikke bare en almindelig tirsdag, men en tirsdag fyldt med glæde og livets små mirakler.

Okay, det føles måske ikke så simpelt, som jeg får det til at lyde her, fordi dine tankemønstre spænder ben for dig. Du er måske vant til at glemme smilet, være bekymret, tage ting som en selvfølgelig og fokusere på mangler, men det kan du ændre på. Tankemønstre kan brydes og erstattes med nye bedre tanker, der giver dig skøn livskvalitet. Taknemmelighed og glæde kan trænes, så du bliver vant til at fokusere på, hvad du er glad for. Du kan træne i at have tillid og tro på, at ting kan lade sig gøre. DET ER DIT VALG.

Jeg vælger at fylde min hverdag med episoder af mit drømmeliv, uanset hvad jeg laver. En indkøbstur i supermarkedet og madlavning var engang pligter, men i dag er det episoder af mit drømmeliv. Det betyder mere glæde og livskvalitet. JA TAK.

Alle mine maratonløb er også episoder af mit drømmeliv, også dem der udfordrer mig. Jeg er stadig dybt taknemmelig over min fantastiske krop og samarbejdet med mine celler. Jeg nyder den friske luft og naturen. Jeg nyder rejsen mod målet for til sidst at nå målstregen. Jeg glæder mig til næste gang 🙂

Fylder du dit liv med episoder fra dit drømmeliv?

DAGEN I TAL

Tidspunkt TIrsdag den 30. juni 2020, kl. 9.00
Sted Tosseløbs Cannonball
Resultat 3.58.07
Marathon i alt 822
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2020 38
Tidspunkt Onsdag den 24. juni 2020, kl. 8.30
Sted Fredskov 2500 Basic
Resultat 4.52.53
Marathon i alt 821
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2020 37
Tidspunkt Tirsdag den 23. juni 2020, kl. 9.00
Sted Tosseløbs Cannonball
Resultat 4.15.08
Marathon i alt 820
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2020 36

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2020/07/episode-af-mit-droemmeliv/