GIV DET VIDERE

At løbe maraton gør jeg, fordi jeg er vild med det. En løbetur gør det nemmere at være den bedste udgave af mig. Det øger min livskvalitet, og jeg bliver mere glad i låget. Det giver mening – at gøre mit bedste for at være så glad som muligt. Det er godt for mig og alle andre, for glæde smitter. Når jeg er glad, giver jeg glæden videre. Et smil til alle, jeg møder, betyder, at jeg giver den gode energi videre. De smil, jeg sender ud, starter en bølge af smil, og jeg kan slet ikke tælle, hvor mange smil det ender med, når andre sender smilet videre, og de sender videre, og sådan fortsætter det. Et lille smil gør en kæmpe forskel, så jeg smiler til verden 🙂

Når vi holder Fredskov Run & Fun og andre løbearrangementer, giver vi det også videre. Det er ret fantastisk at være med til at skabe nogle rammer, hvor mennesker får gode oplevelser og mange finder ud af, at de kan mere, end de troede. I weekenden var der flere maratonjubilæer – KÆMPE TILLYKKE TIL ALLE, og i lørdags fejrede vi til FREDSKOV RUN & FUN Malene Ravn, der løb sit maraton nummer 200. Det var endnu en dejlig løbefest, hvor jeg er fuld af beundring over alle jer skønne mennesker, der på hver jeres måde udfordrer jer selv og kommer i mål. I er så seje. Det er fantastisk at komme ud af komfortzonen, blive ved selvom det gør lidt ondt og mærke suset på målstregen, når det lykkes. Jeg er vild med det. Der er mange måder at give videre på, og jeg nyder at gøre det som løbsarrangør. TAK til alle for opbakningen og tak til jer, der gør det muligt ❤️

Næste FREDSKOV RUN & FUN er lørdag den 24. oktober 2020. Vil du være med? Mere info her.

DAGENE I TAL

Tidspunkt Lørdag den 12. september 2020, kl. 8.30
Sted Fredskov Run & Fun
Resultat 4.30.52
Marathon i alt 842
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2020 58
Tidspunkt Onsdag den 9. september 2020, kl. 8.00
Sted Fredskov 2500 Basic
Resultat 4.25.48
Marathon i alt 841
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2020 57

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2020/09/giv-det-videre/