En mild efterårsdag

Klar til start en almindelig torsdag i november: Morten Blok, Annette Fredskov, Jerk W. Langer, Bouchra Lundgren Eriksen, Per Ejdorf, Hans Jørgensen

I 124 dage har jeg haft mindst to andre marathonløbere med hver eneste dag, og sådan er det også de næste dage. I dag var der en, der spurgte mig: "Hvordan kan folk løbe på almindelige hverdage? Tager de en fridag eller? Der er mange navne, som går igen – hvordan gør de?"

Det er meget forskelligt. Nogen tager en fridag, andre kan selv planlægge deres arbejdstid, nogen har skiftende arbejdstider, andre er imellem job og nogen er på efterløn eller måske noget helt andet. Vi har alle det til fælles, at vi ikke kan lade være med at løbe igen og igen 🙂

Et velfortjent hvil efter 42,2 km og en velfortjent pandekage 🙂

Det var endnu en god dag i løbeskoene. Første runde løb jeg i selskab med Jerk, hvorefter han satte farten op, og jeg satte den ned. Efter et par runder havde min mor skiftet til løbetøj. Det nyder jeg – man snakker så godt med løbesko på 🙂 Resten af turen nød jeg mit eget selskab og indimellem lidt musik. 

Igen i dag blev jeg mødt af klapsalver fra garagen, da jeg kom i mål 🙂

Ikke fordi jeg altid skal snakke om kage, men min kære far havde endnu engang haft forklæde på, så i dag fik vi pandekager. Jeg må lige gentage mig selv fra i går: Man kan ikke forvente at få kage, når man løber Fredskov Marathon (men det sker tit :-)) 

I eftermiddags så jeg Emilies håndboldtræning. Det er den næstbedste løsning, når jeg ikke kan se kamp i weekenden. Nu er jeg landet i sofaen. Ulrich er kommet hjem fra arbejde, og han er ved at gennemgå mine mails. Der er flere henvendelser fra udlandet om interviews, så det er ret spændende. 

Ja, det er et eventyr 🙂 

Dagen i tal