Det fortsætter

Det fortsætter med godt vejr, godt selskab og gode ben 🙂

De gode ben er lidt en overdrivelse. Jeg var øm i lårmusklerne efter i går, så jeg kunne mærke mine ben lidt mere end sædvanligt. "Så kan jeg lære det", som Emilie og Viktor siger til mig 🙂 

Vi startede i tåge, men det klarede hurtigt op og blev til sol og blå himmel. Ja, jeg er heldig med vejret, og det fortsætter. Det har jeg ihvertfald bestilt 🙂

Det var et super hyggeligt marathon med gode snakke. Jeg glemte alt om ømme ben, og timerne forsvandt hurtigt. 

Vi oplever meget forskelligt under et marathon og møder mange mennesker. I dag var to vejarbejdere i gang med at lappe vejen, så vi løb forbi dem syv gange. Det var lidt sjovt, for de begyndte at tælle vores omgange. Første gang nikkede vi til dem. Anden gang sagde vi hej til hinanden, og de sagde, "det var to". Sådan fortsatte de indtil sjette runde, hvor de endelig blev nødt til at spørge mig, hvor langt jeg egentlig havde tænkt mig løbe 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 19. november 2012, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.55.28
Løb nr. 128
Løb tilbage 238
Kilometer i alt 5.401,6 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/11/det-fortsaetter/

Skriv et svar

Your email address will not be published.