Det har endnu engang været en travl dag – fyldt med gode ting. Men når klokken runder 20 har jeg ikke meget energi tilbage og slet ikke noget overblik, så det her bliver kort fortalt:
- Endnu et skønt marathon i solskinsvejr med godt selskab.
- Mine super seje forældre var atter i løbetøjet.
- Eftermiddagen bød først på et besøg i Fysium, hvor jeg fik zoneterapi af Maj-Britt Filsø Mathiassen. Kan varmt anbefales.
- Derefter fik jeg skjult alderdomstegnene hos min dygtige frisør.
- Dagens helt var min far, som lavede aftensmad til os. Jeg kørte bare forbi på vej hjem og hentede den. Fantastisk.
- Nu er den dejlige mad spist, madpakkerne smurt og tøjet i vaskemaskinen.
- Kokken er 20.20, og jeg er landet i sofaen med computeren, men den har jeg planer om at slukke lige om lidt.
Dagen i tal
Tidspunkt | Mandag den 4. marts 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.50.03 |
Løb nr. | 233 |
Løb tilbage | 133 |
Kilometer i alt | 9.832,6 km |