Forår, forår kom nu frem……….. Ja, jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle løbe i snevejr den 20. marts. Godt at jeg ikke vidste det i december. Det havde været svært at overskue. Nu kan jeg godt overskue det, for det må være overstået SNART 🙂
Det er første gang i mit liv, at jeg har været så interesseret i vejret, men jeg har heller aldrig før tilbragt så mange timer udendørs.
Dagens gode nyhed: Der var ryddet sne på ruten, så det var få steder, der var sneunderlag. Mine bønner blev hørt 🙂
Der var ikke så meget vind og ingen sol. Et par gange kunne jeg ane solen oppe bag skyerne, men den fik ikke kæmpet sig igennem, selvom jeg heppede.
Jeg havde trætte ben efter gårsdagens udfordringer i sneen. Musklerne var mere brugte end sædvanligt. Så hjalp det gode selskab 🙂
Det er fantastisk at møde hver morgen til marathon og dejlige mennesker. Vintervejret er ingen hindring for at løbe marathon. Til trods for udsigten til snevejrsmarathon fik vi tilmeldinger i går aftes til i dag, og Thomas Munch dukkede bare op i morges. Alt på frivillig basis 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Onsdag den 20. marts 2013, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.57.47 |
Løb nr. | 249 |
Løb tilbage | 117 |
Kilometer i alt | 10.507,8 km |