< 2 måneder

I går var der præcis to måneder tilbage. Ja, nu snakker jeg nedtælling igen, igen. Slutningen er så tæt på, så nu er det meget motiverende at tælle ned. De første 9 måneder af projektet var jeg ikke så fokuseret på slutningen, for det lå stadig langt ude, men det gør den ikke mere 🙂

IMG_7121

Marathon 305/366. Rene Hjorth Olsen, Bjarne Møller Sørensen, Annette Fredskov, Malene Ravn og Christina Lagersted

Nedtælling er i mine tanker dagligt, og det er vejret også. Vejret har fyldt meget hele tiden 🙂

I dag var det skønt vejr. Jeg har ikke problemer i varmen, så for min skyld må solen meget gerne skinne, og det gjorde den i dag. Derudover kom blæsten fra den rigtige side, så vi havde det meste af modvinden, hvor der er lidt læ. 

En hård dag på kontoret – det var min forventning fra morgenstunden – en følelse. Men jeg tog fejl. Da jeg først kom i gang gik det godt. Så det var en super hyggelig tur i selskab med Rene Hjorth Olsen og på første halvdel var Christina Lagersted også med.

Restitutionsmæssigt er det sikkert ikke smart, men jeg fik lige et kick ud af at løbe i negativ split. Det vil sige, at vi løb anden halvdel hurtigere end første halvdel. I dag føltes det godt at gøre, men jeg skal holde 61 marathon endnu, og nu er det prøvet 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Onsdag den 15. maj 2013, kl.  8.30
Sted Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk
Resultat 4.49.38
Løb nr. 305
Løb tilbage 61
Kilometer i alt 12.871,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/2-maneder/

Skriv et svar

Your email address will not be published.