>13.000 km

I går rundede jeg 13.000 km. På mange måder er det uvirkeligt for mig, at jeg har løbet så langt. Den ene dag tager den anden. Tiden går hurtigt, og jeg kan ikke nå at bearbejde alle de oplevelser og indtryk, jeg får hver eneste dag. 

Mon ikke jeg skal bruge det næste år på at genopleve det her år og virkelig forstå, at jeg løber et marathon om dagen 🙂

I dag var dagen derpå – Skodsborg Marathon holdt restitutionsmarathon efter CPH Marathon. Der var flere, der havde løbet i går, som tog en stille og rolig tur på bakkerne i Dyrehaven 🙂

For mig handlede det om at passe på mig selv efter jeg pressede mine ben i går. Jeg holdt planen og havde en hyggelig tur sammen med Maj-Britt Filsø Mathiassen.

Det var dejligt med tørvejr og sol efter regnen i går. Skoven er sprunget ud, og jeg nød endnu engang de smukke omgivelser i Dyrehaven. Ulrich var også tilfreds med vejret, så han var ude at tage billeder 🙂

IMG_0961IMG_0989IMG_1022IMG_1038IMG_1048

IMG_1201IMG_1236IMG_1283IMG_1306IMG_1388IMG_1465

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_1634

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 20. maj 2013, kl.  9.00
Sted Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 5.21.18
Løb nr. 310
Løb tilbage 56
Kilometer i alt 13.082,0 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/13-000-km/

Skriv et svar

Your email address will not be published.