Tillykke, min skat

DannebrogI dag har min elskede mand fødselsdag. Stort tillykke, min skat!

Det betyder desværre ikke, at han er blevet forkælet hele dagen (Jeg tager revanche til næste år :-)). 

Jeg skulle tidligt afsted til Rigshospitalet i morges for at nå tjek og løbetest inden Skodsborg Marathon kl. 10.00.

Inden jeg kørte hjemmefra kl. 6, nåede jeg at sætte flag op over det hele, og Emilie og Viktor sørgede for morgenhygge og masser af krammere 🙂

Tjek på "Riget" forløb godt. Alt vel. Jeg holder vægten og min fedtprocent er stadig omkring 20. Mine knogler bliver fortsat stærkere.  Ved sidste tjek havde jeg tabt lidt muskelmasse. Det har jeg bygget op igen ved at være lidt mere fokuseret på proteiner. Svar på blodprøver får jeg senere på ugen. 

I går regnvejr – i dag det dejligste solskinsvejr. Kroppen skal kunne klare nogle hurtige temperaturskift. 

IMG_7198

Start og depot fra Skovshoved Havn

IMG_0536

Fantastisk udsigt ud over vandet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skodsborg Marathon var i dag flyttet til Skovshoved Havn, hvor vi løb en skøn rute på 7 km fra Skovshoved Havn til Bellevue Strand og tilbage forbi Skovshoved Havn. Jeg nød det dejlige vejr og den skønne udsigt ud over Øresund. 

De første fire omgange var jeg i hyggeligt selskab med Erhard Filtenborg, som har rigtig mange erfaringer at dele ud af. Erhard har løbet marathon i 40 forskellige lande, og det er spændende at høre om 🙂

Nu kan vi lige nå lidt fødselsdagshygge på terrassen 🙂

Dagen i tal

Tidspunkt Mandag den 27. maj 2013, kl.  10.00
Sted Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk
Resultat 4.57.04
Løb nr. 317
Løb tilbage 49
Kilometer i alt 13.377,4 km

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/05/tillykke-min-skat/

2 kommentarer

    • Annemette Engell Hansen on 27. maj 2013 at 22:25
    • Svar

    Stort tillykke til Ulrich – håber at I trods alt nåede lidt hygge i anledning af dagen

    Anemette

      • on 28. maj 2013 at 09:48
      • Svar

      Mange tak, Annemette. Jeg havde en rigtig dejlig dag.

      Mvh Ulrich

Skriv et svar

Your email address will not be published.