Små skridt

Hver eneste dag tager jeg et lille skridt videre mod målet. Jeg når 0,27 procent tættere på målet efter hvert marathon. Med små skridt når jeg frem. 

Sådan er det også helt bogstaveligt. Igennem projektet har jeg ændret løbestil, og nu løber jeg med små skridt. Fra at løbe hurtigere med større skridtlængde har jeg tilpassset min løbestil til et langsommere tempo og mindre skridtlængde. 

Det er ikke noget, jeg har gjort bevidst. Det er sket af sig selv, at jeg stille og roligt har tilpasset mig, så kroppen har det bedst muligt. 

Hvorfor er det bedre med små skridt? Jeg føler, at jeg ikke lander lige så tungt og derved mindskes belastningen på mine ben. Derudover føles det også som om, at jeg ikke belaster mine muskler og sener i samme grad. Jeg har ikke googlet det, så det er bare min oplevelse. Jeg ved ikke, hvad eksperterne siger 🙂

Regnen holdt en lille pause omkring klokken 8.30. Lars Jensen, Preben Poulsen, Pia Hansson, Henning Baginski, Annette Fredskov, Maria Holtze Kryger, Lise Friis, Morten Friis og Bouchra Lundgren Eriksen

Jeg vågnede op til efterårsvejr i morges, og jeg var da også nem at lokke til at være chauffør og køre Emilie og Viktor i skole, så de slap for regnen.

Omkring klokken 8.30 holdt regnen en lille pause, så vi startede i tørvejr. Det holdt ikke længe, så vi havde 2 timer i regnvejr. Heldigvis var det ikke så koldt. 

Første halvdel løb jeg i hyggeligt selskab, hvorefter jeg havde brug for at løbe alene. 

Mine forældre var ikke hjemme i dag, så Henning Baginski var medaljepige. Dejligt at blive klappet i mål af hele feltet 🙂

Dagen i tal