Hej december

Den ene dag tager den anden. Tiden går hurtigt, og det er vigtigt at nyde nuet. Det er vigtigt at være tilstede lige nu. Det er i nuet livet foregår. Det er det eneste sted livet foregår.

Efteråret svandt, og november overtages af december – julemåneden. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er jul igen, men jeg er klar. Jeg har faktisk allerede købt den første julegave 🙂

Min far har traditionen tro lavet vores adventskrans, så vi er klar til første søndag i advent, og den bliver uden marathon. I dag løb jeg Adventsmarathon i Kalundborg og i morgen vil jeg se Emilie spille håndbold. Viktor spillede fodboldkamp i fredags, så jeg når det hele i denne weekend 🙂

I dag var Ulrich med mig i Kalundborg. Han gik 15 km, mens jeg løb marathon. Dejligt at møde ham undervejs. Jeg nyder altid, når han er med. Det er skønt at tage afsted sammen og opleve sammen. Efter en regnvejrsdag i går, var det tørt i dag og vinden kom fra den rigtige retning, så alt i alt var det bare en super dejlig dag 🙂

1473007_10202571391148615_225400771_n1450978_10202571384268443_1787523971_n1476533_10202571380468348_597922515_n

 

 

 

 

 

 


Foto: Lars Lundgaard

Dagen i tal

Tidspunkt Lørdag den 30. november 2013, kl. 10.00
Sted Adventsmarathon i Kalundborg, www.5taarnsmotion.dk
Resultat 4.20.49
Marathon i alt 470
Marathon i 2013 208

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2013/11/hej-december/

Skriv et svar

Your email address will not be published.