Maratonkvinden : 366 maratonløb på 365 dage (2013) – BOG
Anvendelse/målgruppe/niveau
Der er rigtig mange, der har fulgt Annette Fredskov og hendes projekt med at løbe 366 maraton på 365 dage, og denne bog henvender sig til dem. Men også til andre, der er interesserede i løb eller i at læse om, hvad der skal til for man kan gennemføre et så ambitiøst og krævende projekt
Beskrivelse
Annette Fredskov er maratonløber, coach, foredragsholder og nu også forfatter. I 2009 fik hun stillet diagnosen attakvis dissemineret sklerose, og da hun fik at vide, at hun skulle passe på med løbetræningen, blev hun så provokeret, at hun satte sig for at løbe sit første maraton. Det var en kæmpe oplevelse for hende, og det blev hurtigt til flere, og til sidst opstod tanken om at blive den første person, som løb maraton hver dag i et helt år. I bogen fortæller hun dels om de mange løb, men lige så meget om alle overvejelserne, om op- og nedturene, om støtten og opbakning fra familien, selv om der var en pris at betale, om løbevennerne, og om hvordan det er at gennemføre et så stort projekt. Derved bliver det en bog, som handler om meget mere end maraton
Sammenligning
Om det at løbe langt har vi bl.a. 2 bøger af Jesper Kenn Olsen og Ekstremløberen af Jacob Juul Hastrup, 2011
Samlet konklusion
Bogen er velfortalt og meget inspirerende både i forhold til det fysiske, alle maratonløbene, men i lige så høj grad på det mentale plan, og hendes positive tilgang til projektet kan virke som en vejledning i, hvordan man sætter sig et mål og gennemfører det, også selv om målet ikke er så ekstremt som i Annette Fredskovs tilfælde
Lektør: