Dagens marathon og tredje halvleg i garagen var fyldt med fis og ballade. Jeg griner endnu 🙂
Det er skønt at grine og grine – jeg kan mærke den gode følelse i kroppen. Det er en super god fredag 🙂
Skønt selskab undervejs. Vi nød løbet. Ole Bille, Henriette Lisse, Ulrik Pihl, Jerk W. Langer og Annette Fredskov
Nyd omgivelserne og oplev hvad der sker omkring dig.
Smil til dem du møder og sig eventuelt hej.
Fokuser på det positive, når du begynder at blive træt, og det gør lidt ondt.
Stort tillykke til Hans Peter Mønsted med marathondebuten
I dag var det så koldt, at der kom is i glasset mellem depotbesøgene, men det var ikke noget, lidt varmt vand ikke kunne klare.
Solen kom frem og vinden kom fra den rigtige side. Som altid var det SKØNT at være marathonløber. Benene var trætte på sidste runde, men det er jo også marathon 🙂
Nu vil jeg slappe af resten af dagen og blive klar til endnu et marathon i morgen 🙂 I LOVE IT 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Fredag den 24. januar 2014, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Marathon, www.fredskovmarathon.dk |
Resultat | 4.19.53 |
Marathon i alt | 486 |
Marathon i 2014 | 6 |