En skøn morgenstund på vej til Brøderup Marathon
Den 31. oktober 2010 løb jeg for første gang over målstregen efter at have løbet 42,2 km og tænkte, “det her må jeg gøre igen hurtigst muligt.” Det var en vidunderlig følelse at løbe op ad den røde løber i Frankfurt Messehalle, mens tilskuerne jublede. Jeg blev forelsket. Det var simpelthen kærlighed ved første skridt. Jeg var som en brik i et puslespil, og jeg passede ind lige der. Selvom min puls var høj, mine muskler var trætte, og det gjorde lidt ondt, så føltes det fantastisk. Jeg var fascineret af, hvad vi mennesker kan, når krop og sind arbejder sammen, og vi fokuserer på, hvad vi ønsker og glemmer alt om begrænsninger.
Mange tak for godt selskab til Jon Holm Hansen og Michael Jacobsen.
Nu er det muligt at booke mig til foredrag, hvor jeg fortæller meget mere om at leve optimalt, tænke positivt, skabe dit drømmeliv, nå dine mål og fylde dit liv med glæde, latter og passion! Se mere her eller kontakt mig på annette@annettefredskov.dk
De sidste fire år har jeg rykket mange grænser, og det fortsætter jeg med. Jeg er stadig helt vild med at løbe langt, og i dag løb jeg mit marathon nummer 530 til Brøderup Marathon 🙂
Vejret var skønt, og selvom det er den 2. november, har jeg stadig bare ben. I dag var vejret også til T-shirt, men det havde jeg ikke forventet, så jeg løb med lange ærmer. Fantastisk tur med sol, blå himmel og næsten ingen blæst 🙂
Dagen i tal
Tidspunkt | Søndag den 2. november 2014, kl. 8.30 |
Sted | Brøderup Marathon, www.broederupmarathon.dk |
Resultat | 3.50.15 |
Marathon i alt | 530 |
Marathon i 2014 | 50 |