Jeg er begyndt på tre forskellige indlæg. Emnerne er gode, men jeg kan ikke formulere mig i dag. Måske har jeg et anfald af perfektionisme, eller også kan jeg bare ikke finde de rigtige ord. Lige nu er jeg lidt frustreret over, at jeg ikke for længe siden har trykket på "Udgiv". Sådan er det lige nu 🙂
Smiley – hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg det ikke sådan. Når jeg ser tilbage på dagen, så har jeg været positiv, men det har alligevel været lidt op ad bakke i dag. Fra morgenstunden kunne jeg mærke træthed i krop og sind, så jeg startede med en gåtur på løbebåndet – marchtempo på 8 minutter pr. km med fjernsynet tændt. Det føltes godt 🙂 Denne gang er smileyen god nok.
Jeg er godt tilfreds med, at jeg fik lavet en PowerPoint præsentation til mit foredrag på mandag, selvom jeg var lang tid om det. Så til trods for at "terrænet" var kuperet i dag, så har jeg fået noget godt ud af dagen.
Nu har jeg egentlig bare lyst til at gå i seng og vågne frisk op til en spændende dag. Ja, jeg synes, jeg kan mærke lidt sommerfugle i maven. I morgen kl. 9.00 kommer journalist Jacob Linddahl fra TV2 Øst. Jeg skal løbe en træningstur på 42,2 km, mens han filmer og interviewer mig undervejs. Det bliver en ny oplevelse – at løbe alene. Selvom Jacob er med på sidelinjen, så har han ikke løbesko på, så på den måde er jeg alene. I hører mere om det i morgen.
Nu vil jeg hygge ½ time med familien inden sengetid. Vi kan lige nå at spille en gang fodboldkort. Så går jeg i seng sammen med børnene 🙂
2 kommentarer
Hej Annette !
Sådan er det jo, alle dage kan ikke være fulde af solskins-smiley’s… 😉
Jeg blev lidt nysgerrig; hvor skal du give foredrag på mandag, er det i HG ?
Jesper
Hej Jesper
Det er i STIF på mandag. Du kan se mere på http://www.stif.dk
Du er velkommen til at komme 🙂
Mange hilsner
Annette