Lidt stærkere

Gennemblødt, kold, træt, men glad og stærk!

Det er altid en stor tilfredsstillelse at gennemføre et marathon, men i dag følte jeg mig ekstra sej. Fire timer i non-stop regnvejr og meget vind, så vi måtte arbejde ekstra. Mine celler havde nok at gøre med at sørge for, at jeg ikke frøs til is. Det var koldt, og jeg havde ikke helt det rigtige tøj på. Uerfarent 🙂

For at være ærlig så havde jeg ikke regnet med så meget regn i så lang tid, og jeg havde derfor ikke taget den helt vandtætte løbejakke på. Jeg havde heller ikke taget højde for vinden, som gør, at det er en del koldere. Det er vist for lang tid siden, at jeg har løbet marathon i uvejr, og så må jeg lære det igen 🙂

De flotte Brøderup-medaljer

Efter den første halve marathon var jeg fuldstændig gennemblødt, og jeg overvejede at skifte tøj (jeg havde regnjakken i tasken), men det var for uoverskueligt. At få det våde tøj af, når kroppen er kold, er en kraftanstrengelse, så det ville tage for lang tid og være for svært at komme igang igen med den sidste halve marathon.

Så jeg løb videre i mit våde tøj og gjorde alt for at tænke varme og positive tanker. Jeg forestillede mig blandt andet, hvordan der brændte en flamme i mit indre, som sendte varme ud i kroppen, og jeg takkede mine celler for at hjælpe mig. Så roste jeg mig selv, “du er så sej, Annette, at du løber med et smil derudaf. Du kan klare det hele.” Sådanne tanker gør det sjovere og nemmere for mig selv. MEN det er lang tid siden, at jeg har glædet mig så meget til at løbe over målstregen 🙂

Tak for i dag. Jeg blev lidt stærkere!

Dagen i tal