Marathon nummer 598 og tæt på mål. Et marathon i næste uge og så er jeg klar til Copenhagen Marathon og marathon nummer 600. Det bliver en fest 🙂
Det er altid en stor fornøjelse at løbe Copenhagen Marathon sammen med tusindvis af andre løbere og endnu flere tilskuere. Jeg håber, vi ses søndag den 24. maj i København 🙂
I dag havde jeg fornøjelsen af Ø-Marathon i Amager Strandpark i det dejligste vejr. Nu har jeg fået de første streger på armene efter 30 kilometer i t-shirt og sol.
Der var gang i den i Amager Strandpark i det skønne vejr. Mange havde en fridag og sov måske længe, men sidst på formiddagen blev der trængsel på stierne. Hunde, cyklister, løbere, løbehjul, rulleskøjter og segways, så det var med at se sig for 🙂
Jeg havde en skøn tur med ekstra ømme lår efter bakkerne i går, og i mål var det skønt at slutte af med hygge i solen. Tak for en dejlig dag!
Stemningsbilleder fra en skøn dag i Amager Strandpark.
Dagen i tal
Tidspunkt | Fredag den 15. maj 2015, kl. 9.00 |
Sted | Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk |
Resultat | 4.27.07 |
Marathon i alt | 598 |
Marathon i 2015 | 59 |