Dag 11 – 64,7 km i en sauna

Da vi stod op i morges, vidste vi heldigvis ikke, hvad vi gik ind til. I går skrev jeg, at det var varmest, så jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde i dag. 64,7 km i en sauna 🙂

Allerede da vi startede i morges ramte varmen os som en mur, og Claus og jeg konkluderede hurtigt, at det var varmere end i går. Det var Michaels første dag hernede (Anden på turen, da han løb første etape), så jeg havde tænkt, at vi skulle følges i starten. Claus var hurtigt mærket af varmen, og jeg kunne ikke rigtig finde ind i hans rytme, så jeg valgte hurtigt at finde mit eget tempo. Michael blev lidt hos Claus, hvorefter han løb op til mig. Han nåede mig i første depot, hvor jeg holdt en laaaaaaaang depotpause og blev interviewet af Per Munch fra Politiken.

Første depot var først efter 2 timer og 20 minutter, da Ulrich startede dagen med at køre Carsten frem til mål, så han kunne nyde sin hviledag. Da var jeg henrykt for at se Ulrich, for min væske var sluppet op, og jeg trængte 🙂

Michael og jeg fandt ind i den samme rytme, og den første halvdel af etapen gik forrygende. Vi kunne godt mærke, at kroppen arbejdede hårdt, men vi havde stadig overskud til at tage en selfie, da vi løb over Rhinen. Vi havde det super hyggeligt og nød turen, selvom vi led i varmen. 

Den sidste halvdel blev hårdere og hårdere, og vi blev nødt til at tage gåpauser for at give kroppen en chance. Jeg kunne mærke, at min puls var højere, end den plejer, selvom vi løb langsomt. Det føltes forøvrigt ikke som om, at vi løb langsomt, for kroppen arbejdede hårdt, og jeg takkede den mange gange undervejs, fordi den er så fantastisk 🙂

Tre gange var vi inde på tankstationer og købe is og koldt vand. Det var ikke fordi, Ulrich ikke sørgede for os, men vi havde bare brug for koldt vand. Vandet i depotet var meget varmt, og vi drak det alligevel, men det gav et energispark med besøg på tankstationen.

Det var en fantastisk følelse at gå ind i en nedkølet lokale og holde om en kold flaske vand. Det er helt vildt, så fantastisk koldt vand kan være. På en af tankstationerne gik vi ud i vaskehallen og brugte vandslangen til at overbruse os selv. På en anden tankstation var der en vandhane, så vi lagde os på knæ og stak hovedet ind under. Det var den mest fantastiske følelse.

I sidste depot med knapt seks kilometer tilbage var jeg øm under den ene fod, og normalt tænker jeg, åh, det kan ikke betale sig at skifte sko for seks kilometer. Sådan tænkte jeg ikke i dag. Alt hvad der kunne give en lindring måtte prøves, så jeg skiftede sko, og det hjalp.  

På det tidspunkt var jeg sååååå træt, og min krop var på overarbejde. Jeg havde ikke decideret ondt nogen steder, men jeg var bare brugt og udmattet, så gåpauserne var hyppigere. Da vi havde fire kilometer tilbage, løb vi forbi en mand, der vandede have med en vandslange. Michael spurgte straks, om han ikke kunne give os et brusebad. Det var som at komme i himmeriget, og vi tømte vores vanddunke med meget varmt vand og bad ham fylde dem med det super skønne kolde vand.

Energien kom tilbage, og vi smagte på vandet uden at tænke nærmere over det. Det smagte ikke så godt, så vi havde en fest mens vi overhældte os selv med koldt vand de sidste kilometer. Da vi kiggede på vandsjatten i den ene flaske lige før målet var det helt gult 🙂

500 meter før mål, kl. 17.35 løb vi forbi et termometer, hvor der stod 41 grader. Det var skønt at hoppe i byens springvand, da vi kom i mål.

Det er svært at sammenligne udfordringer, men det er helt klart noget af det hårdeste, jeg har prøvet. Heldigvis siger vejrudsigten, at temperaturen falder til 30 grader i morgen 🙂

Carsten har det meget bedre efter en hviledag, og farven i hans kinder er kommet tilbage. Hans appetit er kommet tilbage, og han genvinder kræfterne. Selvom han er fristet til at løbe i morgen, så tager han for en sikkerhed skyld en hviledag til. Situationen havde været anderledes, hvis temperaturen havde været lavere.  

Claus valgte at stoppe dagens etape efter 33 km på grund af varmen. Han vidste, at han ville komme til at gå de sidste 32 kilometer, og som han sagde, det har jeg prøvet før 🙂 Han er klar igen i morgen.

Ulrich er bare en guttermand, og gør alt hvad han kan for at hjælpe os. At sidde i en 41 grader varm bil i en hel dag er hård kost.

Nu kan det da ikke bliver varmere i morgen 🙂

Running2Paris – dagen i tal