Dag 13 – Det er for vildt

Hvad kan jeg snart sige andet end, DET ER FOR VILDT! Endnu en dag med ekstrem varme, som krævede hårdt, hårdt arbejde, men også en begivenhedsrig og dejlig dag 🙂

Vi startede med, at termometeret viste 28 grader, da vi startede i morges kl. 8.00, og da vi løb ind i Belgien 100 meter efter start, var det varmt og vindstille uden skygge. Sådan var det de første fem kilometer, og jeg må sige, at jeg var mere stille, end jeg plejer. 

Så kom der en let brise og mere skygge, og det gav energi. Jeg foreslog at vi lavede en Tour de tankstation, så vi kunne få koldt vand så tit som muligt. Koldt vand både som drikke og til at hælde over hovedet er fantastisk i den varme. Da klokken var 11.30 sagde termometeret 36 grader, og vi havde spist den første is. Det er med at finde motivation i hedebølgen, og depotbesøg og kolde tankstationer er god motivation 🙂

For et par dage siden fik Ulrich en mail fra Kristine og Jesper. De er danskere, der bor i Holland, som tilbød deres hjælp, og den havde vi brug for. Carsten havde brug for at komme til lægen for at få insulin. Den insulin, han havde med hjemmefra, virkede ikke som den skulle, nok fordi den har fået for meget varme. De hjalp Carsten, og derefter besøgte de os på ruten og havde mange lækkerier med, blandt andet iskoldt vand og isvafler 🙂 Det var fantastisk, og vi følte os flyvende et stykke tid efter.

Carsten har det godt igen, og det er planen, at han starter på mandag, hvor det forhåbentlig er 10-15 grader koldere. Vi savner ham og glæder os til, at han er tilbage i løbeskoene 🙂

Indtil de sidste 10-15 kilometer af dagens etape synes vi, at varmen var tålelig, fordi der var lidt vind og lidt skygge indimellem. Derudover skete der også meget med variende landskaber og byer, hvor vi blandt andet var igennem et super hyggeligt lørdagsmarked.

Så kan man vel godt sige, at de sidste 10-15 kilometer gav os tæsk. Vi havde det selvfølgelig varmt, og vi drømte om at blive kølet af, så da Ulrich ringede og fortalte, at to kilometer væk hvor han holdt, var det regnvejr, så han skulle bruge vinduesvisker, blev vi så overdrevent forventningsfulde. Der kom faktisk også et par regndråber, hvor vi var, men de nåede at tørre, inden de ramte asfalten, og det gav ingen lindring. Vi nåede aldrig regnvejret, og det var en stor skuffelse. Tværtimod fik varmen lige et nøk opad til 40 grader. 

Ulrich havde isterninger i depotet, så vi kunne få kølet vandet i vores vanddunke, og det vakte kortvarig lykke. Vi arbejdede alle tre hårdt, men til sidst havde Michael store udfordringer. Det var som om, at hans termostat ikke virkede, så han var ved at koge over, og derfor havde han tit brug for at blive kølet ned med koldt vand. Vi var enige om, at vi fulgtes i mål, så vi støttede Michael så godt, vi kunne, og Ulrich lavede ekstra depotstop, så vi alle nåede i mål – godt brugte og glade 🙂

Heldigvis ved jeg, at efter en god nats søvn, så er jeg klar igen. Jeg håber dog på, at vejrudsigten holder, for så bliver det “kun” 28 grader i morgen 🙂

Running2Paris – dagen i tal