En kuperet og hård rute i Skodsborg
Endnu en stigning der passeres syv gange
Jeg sidder og tænker på, hvad det er, der gør Skodsborg Marathon specielt – udover det altid gode selskab 🙂
Hvad er det, der gør Skodsborg Marathon til et af mine absolut favoritløb?
Ruten er kuperet og hårdere end de fleste ruter, så det er rigtig god træning, når jeg nu ikke kan lide intervaltræning. Det er ikke fordi, jeg er speciel fan af bakker, men på denne rute er stigningerne tilpas fordelt, og mentalt har jeg opdelt ruten i meget overskuelige etaper. Vi løber syv runder, og hver runde har jeg i mine tanker opdelt i seks etaper. Det betyder, at hvis der sniger sig en træt tanke ind, er det hurtigt overstået, for jeg skal jo bare hen til møllen, så er der kun det stykke, Mathildebakken, og så er depotet der snart 🙂
Derudover er Skodsborg-ruten naturskøn, og det er fantastisk at følge naturens gang derude. I går var skovbunden mange steder hvid af anemoner, og det hele spirede. Jeg måtte stoppe op og iagttage det smukke syn af en svane, der lå på sin rede.
Vejret var også med os. Udover en lille regnbyge på første runde, var det tørt og en stor del af tiden var solen fremme. Nogen af løberne er begyndt at løbe med bare ben, men det synes jeg er for koldt endnu.
I går fejrede vi Toni Kjær som fyldte 70 år. Fantastisk at fejre sin fødselsdag med et marathon. Det er lige i min ånd 🙂 Toni har løbet marathon i mange år, og jeg har stor respekt for ham. Tidligere løb han hurtigt – personlig rekord 3.09.24, men i dag tager han det stille og roligt. Jeg er klar, når vi skal fejre Tonis 80 års fødselsdag med et marathon.
Efter løbet hyggede vi med kage og champagne i depotet. Jeg skålede i vand i stedet for champagne. Jeg havde ikke drukket nok under løbet, så jeg havde lidt jeg skulle indhente. Jeg nåede at drikke 1½ liter væske inden sengetid. MEGET VIGTIGT at huske når projekt 366/365 starter – aldrig glemme at drikke.
I depotet havde vi super seje hjælpere. Normalt ville Helle Andersson og Henriette Lisse have været med på marathon sammen med os, men de restituerede efter lørdagens præstation, hvor de begge løb 100 km til Copenhagen Ultramarathon.
Jeg hyggede mig meget i Skodsborg i går. Selvom jeg løb cirka 25 km alene, fik jeg alligevel talt med mange. Jeg havde taget musik med, men jeg brugte det ikke. Jeg nød at høre naturens lyde. Til gengæld skruede jeg op for musikken på vej hjem i bilen 🙂
Super sej depothjælper Helle Andersson på 100 km
Super sej depothjælper Henriette Lisse på 100 km
