Jeg synes ellers, jeg var forberedt, havde styr på det og var i god tid. MEN det skulle vise sig at forholde sig helt anderledes. Kl. 8.25 i morges kørte jeg stadig forvildet rundt på Amager for at finde startstedet til Ø-Marathon. Starten var kl. 8.30, så det må siges at være i sidste øjeblik. Svært at forstå hvordan det kan lade sig gøre, når jeg nu har styr på det 🙂 Jeg har flere gode forklaringer, men skidt nu med det.
Ja, jeg var presset, men pludselig så jeg en "engel". Min gode løbeven Ulrik Bruun stod og vinkede til mig og reddede mig. Hurtigt rundt med bilen, parkering, fat i tasken og 2-300 meter mod startstedet. Og der stod de andre og ventede på mig – Fantastisk – det er kammeratskab af høj karakter. Så det blev til marathon til trods for udfordringer fra morgenstunden – til trods for, at jeg kom 5-10 minutter for sent. TAK for at I ventede på mig – I er de bedste. Jeg lover at komme til tiden næste gang.
Så jeg var ekstra taknemmelig i dag. Kl. 8.25 var jeg ved at miste modet, og troede ikke jeg nåede det. Kl. 8.45 var vi i fuld gang med Ø-Marathon PRErun.
Det var tåget fra morgenstunden, men lunt i vejret og stort set ingen vind, så fint løbevejr. Bortset fra en ordentlig regnbyge krydret med noget hagl omkring 28 km, men det var hurtigt overstået og snart glemt.
Dejligt at løbe i mit nye smarte løbetøj fra Fusion, som jeg hentede i går i Fysium. Det fungerer godt med en løbevest, når det er for varmt til jakke men for koldt uden.
Vi var ikke så mange i dag, og Henriette Lisse og jeg havde regnet med at tage bagenden og en hyggetur. Sådan blev det også – med en bonus. Ulrik Bruun kunne ikke sige nej til det gode selskab, så han fulgtes med os på 21 hyggelige og sjove kilometer 🙂
Nu er ruten prøveløbet og klar til premiere den 4. maj.
Hjemme igen skinner solen, og Ulrich er i haven. Jeg sidder her på terassen med min iPad og lugter, mens jeg nyder solens varme stråler. Det er nok tid til et bad, eller måske en tur i ukrudtet 🙂
2 kommentarer
Tak for idag min seje ven. Selvfølgelig ville vi vente oå dig. Intet løb uden dig!!! Og hvor var du flot i dit lilla outfit. Du lyste smukt op på hele Vestamager. Glæder mig til vi ses igen.
Knus Henriette
Tak for idag, min seje ven. Selvfølgelig ville vi vente på dig. Jeg kan da ikke undvære dig!!!! Det var en skøn tur. Og hvor var du flot i dit lilla outfit. Du lyste op på hele Vestamager. Glæder mig til vi ses igen!
Knus Henriette