Det bliver jeg – KLAR. Lige nu skal jeg have skabt mig et overblik, men det når jeg også i løbet af aftenen. Jeg er alene hjemme. Ulrich er på kursus i Sverige til på torsdag, og i nat sover Emilie og Viktor hos mormor og morfar. Jeg er priviligeret at have den nærmeste familie tæt på, og det er en gevinst for alle.
Nogen gange tænker jeg, at det mindste af det i mit marathonprojekt det er at løbe. Jeg elsker at løbe, og jeg ved, at jeg kan. Nogen af de andre opgaver i projektet er udfordrende for mig og tager engang imellem pusten fra mig. Jeg lærer så meget hele tiden – det er næsten en uddannelse. En af de vigtigste lektioner er, at jeg skal følge mit eget tempo (ikke kun når jeg løber :-)), min egen mavefornemmelse, have min sjæl med – hele tiden. Når jeg glemmer det, mister jeg overblik og bliver stresset.
Mit depot til Damhus Cannonball
KLAR til fem på stribe – det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg er. Selvom jeg ikke har været på toppen i de sidste dage, så kan jeg sagtens løbe marathon. Jeg kan jo heller ikke forvente at være på toppen i et år i træk, så det er fint, at det er sådan nu. Jo flere erfaringer, jo bedre kan jeg klare udfordringerne i projektet.
I morgen kl. 8.30 gælder det Damhus Cannonball Marathon – en flad rute omkring Damhusengen og søen. Det er efter de helt gamle cannonball principper, så vi skal selv have depot med. Mit depot i morgen består af bananer, karamellakridser, Faxe Kondi og vand. Derudover har jeg et par grovboller med, som jeg kan spise på vejen hjem, så jeg hurtigt giver kroppen noget energi til at fylde depoterne op med og restituere. Jeg plejer først at spise, når jeg kommer hjem, men det vil jeg ændre på i morgen, så jeg giver kroppen de bedste betingelser for at være klar igen torsdag.
Torsdag skal jeg til Odense og løbe Fruens Bøge Marathon. Det er et fyraftensløb med start kl. 16.30. Indtil videre kører jeg alene derover, men jeg håber stadig på, at der er nogen sjællændere, der vil med, så vil kan følges – anyone? 🙂
