Karrebækminde Tri – en kvart Ironman svarende til 950 meter svømning, 45 km cykling og 10,5 km løb. Så er det prøvet, og jeg har ikke følelsen, at det skal jeg igen. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det kommer til at ske, og der er da også en mulighed for, at jeg på et tidspunkt firdobler distancen og gennemfører en Ironman, men lige nu har jeg ikke lyst. Det tændte ikke noget indeni mig.
Svømning kom jeg aldrig rigtig i gang med. Træningen bestod af tre gange i svømmehallen og i alt 7,5 km brystsvømning samt en gang i havet i våddragt. Jeg har bare ikke motivationen for at lære crawl og bruge tid i svømmehallen, og det er jo okay. Der er så meget andet, jeg hellere vil, og så giver det jo mening at gøre det i stedet for.
Cykling er jeg til gengæld ved at blive glad for. Ikke at jeg har nået så mange ture, men jeg kan mærke, at det gør mig glad, og jeg nyder, at jeg kan gøre det sammen med min kæreste (han vil ikke ikke løbe med mig 🙂 ). Så jeg ønsker mig min egen racercykel og kører Århus-København til næste år.
Løb gør mig glad i låget og sådan er det 🙂
Det var trods alt en super oplevelse i lørdags i Karrebæksminde, og det gik over forventning. Svømningen var den sværeste, men jeg var hurtigere oppe af vandet, end jeg havde forventet. Til gengæld var jeg langsom i skiftezonen og lettere forvirret, så 
jeg fik ikke sat min cykelhjelm rigtigt, men heldigvis skete der ikke noget. Jeg nød cykelturen, og det gik stærkere, end jeg har kørt før. Mere af det 🙂 Ingen tvivl om at mine spinningstimer i Scala Fitness hjalp mig.
Da jeg kom i løbeskoene følte jeg mig meget tung, så det var bare det ene ben foran det andet og fokus mod publikum og den gode stemning. Det har jeg jo prøvet før. Hele dagen var der en fantastisk stemning, og jeg nød alle hep og tilråb.
Mit todelte tridragt fra XT3 fungerede super godt, og jeg mærkede ikke, at tøjet var vådt, da jeg sprang på cyklen, eller tænkte over, at jeg sad på en sadel, eller løb med en lille pude i mine tights. Så “thumps up” til XT3.
