Nummer 650

Humørmarathon efter arbejde på en almindelig efterårs onsdag med både regn, blæst, sol og mørke.

Kroppen kan bedre lide at løbe marathon fra morgenstunden i forhold til at slutte dagen med det, så fyraftensmarathon er ikke min favoritdisciplin. Men det var det eller ingen marathon de næste tre uger, og i går kunne det lige gå op med job og familie.

Det var mit marathon nummer 650, halvrundt jubilæum 🙂 Heldigvis blev det i skønt selskab med Carsten og David. Dejligt at løbe med drengene, som jeg har mange skønne oplevelser med, og 3.58.59 var ikke sket uden dem – så havde det ikke været vigtigt nok. Jeg kæmpede de sidste 14 km for at følge med, så det var en stor tilfredsstillelse, da det lykkedes at komme i mål under fire timer. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. 

Dagen i tal