Jeg gav den gas

Det lå ikke lige i kortene, at jeg i dag skulle løbe på 3.53.43, men det er noget af charmen ved marathon. Uanset hvor mange løb jeg har løbet, så ved jeg aldrig, hvordan det bliver lige netop den dag.

Jeg var den eneste sjællænder i feltet, men jeg har løbet mange gange i Fruens Bøge, så jeg kender efterhånden en del af løberne fra Fyn og Jylland. Det er jeg rigtig glad for, så derfor vil jeg fortsat prioritere at komme til Odense og løbe hos Tina og Kevin Vilhelmsen – også selvom det koster ekstra 🙂 Endnu engang var der smil og super service i depotet.

I dag nød jeg selskabet af Bo Junker og Jørgen Meier Sørensen. Bo sagde fra starten af, at han havde planlagt at følges med mig. Han løber normalt hurtigt, men lige nu træner han til 100 km og løber derfor langsommere. Bo's hyggetempo svarer til knapt 4 timer, så jeg tænkte, at jeg fulgte med, så langt som jeg kunne, og det kunne jeg hele vejen. Bo var en god og stabil fartholder for Jørgen og jeg 🙂

I dag spiste jeg ekstra i depotet under løbet for at give kroppen bedre mulighed for hurtigere restitution. Jeg skal være klar i morgen kl. 8.30 – om 8 timer og et kvarter. Maven er ikke vant til at spise under løbet, som jeg gjorde i dag, men det kommer den til at vænne sig til, når jeg skal løbe marathon hver dag.

I morgen mener jeg seriøst, at jeg tager det stille og roligt 🙂

Tak til Fotagraf Bent Ole Karlsson for altid at tage super gode billeder af os, når vi løber Fruens Bøge Marathon

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/04/jeg-gav-den-gas/

Skriv et svar

Your email address will not be published.