Hvordan ved jeg det virker? Fordi jeg selv går vejen. Du kan gøre det samme.

HVILKEN VEJ?

Den vej hvor du udfordringer er mindst.
Den vej hvor du opnår det, du ønsker.
Den vej hvor glæden er størst.
Den vej hvor du har frihed til at gøre det, du ønsker.

HVAD ØNSKER DU SÅ?

Et andet arbejde? En rejse med familien? Mere sundhed? En ny bil? Mere kærlighed? Bedre relationer? At genoplive dit kæresteforhold? At lære noget nyt? Flere oplevelser? At flytte? Mere energi? Flere smil?

Alt det kan lade sig gøre og mere til. Træerne vokser ind i himlen, hvis du giver dem lov. Hvis det, du ønsker, ikke sker for dig lige nu, er det fordi, du ikke tror på, at det kan lade sig gøre. Du ønsker det, men hurtigt efter kommer et stort MEN efterfulgt af negative følelser, som kvæler alle muligheder og kun ser begrænsninger. Det kan du ændre, lige som jeg har gjort. 

Måske opnår du det, du ønsker i dele af dit liv, men på andre områder lykkes det ikke. Det kan du ændre, lige som jeg har gjort. 

For 20 år siden var jeg ikke så bevidst om, at det faktisk er mig, der skaber alt det, der sker i mit liv. Når der skete noget, jeg ikke ønskede, så jeg mest efter årsager udenfor mig selv. Årsager som jeg ikke kunne gøre noget ved, og dermed blev jeg offer. HELDIGVIS vågnede jeg op, så jeg i dag tager 100 procent ansvar for mit liv, så når der sker noget, jeg ikke ønsker, ved jeg, at jeg selv kan gøre noget. Det er mit ansvar – og hvilken frihed. 

DET BETYDER, at jeg i dag gør alt, hvad jeg kan for at få det bedste ud af livet hver eneste dag. Jeg går efter guldet – og det samme ønsker jeg for dig. DU FORTJENER DET BEDSTE.

Lige nu er guldet for mig at arbejde i min egen virksomhed. JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET – i egen virksomhed.

Kan man leve af det? Hvordan tør du? Hvad hvis du ikke har penge til regningerne?

Vi går lige nogle sætninger tilbage. Du ønsker det, men hurtigt efter kommer et stort MEN efterfulgt af negative følelser, som kvæler alle muligheder og kun ser begrænsninger. Og det vil jeg ikke, så jeg har fjernet MEN og kvalt alle bekymringerne, så jeg tror 100 procent på, at det bliver en stor succes, ligesom jeg troede 100 procent på, at jeg kunne løbe til Paris samt løbe 366 maratonløb på 365 dage. HVAD TROR DU PÅ? 

Den gode nyhed er, at tror du ikke på det, men ønsker at tro på det, kan det lade sig gøre. JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET. Jeg går vejen, og når jeg kan, kan du også – gøre det du ønsker.

Jeg er stolt over at byde velkommen til starten på mit eventyr – JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET – i egen virksomhed med tilbud til dig om at gå vejen sammen med dig. Du starter, hvor du har lyst.

Læs mine bøger. Hør den ærlige beretning om, hvad jeg har gjort. Bliv inspireret og få værktøjer til at bruge i dit liv.

Vær med på et af mine onlinekurser. Find din indre styrke. Træn dit mindset og opgrader dit liv til fantastisk på alle de områder, du ønsker.

Book en POWERsamtale med mig. FIND DIN INDRE STYRKE. En personlig samtale, hvor du får POWER med videre, så du kan skabe det liv, du ønsker.

 

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil leve et okay liv. Jeg vil mere end det. Jeg vil leve et fantastisk liv. Vil du være med?

– Aneste Fredskov

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2018/09/hvordan-ved-jeg-det-virker-fordi-jeg-selv-gaar-vejen-du-kan-goere-det-samme/