Vådt men alligevel en fornøjelse

Vi bestemmer selv, hvordan vi ser verden

Regn og blæst er surt, hvis du giver det lov til at være surt, og det får det ikke lov til i min verden. Jeg vælger, at regn og blæst skal være en form for fornøjelse, og det kan det godt være, selvom jeg hellere vil løbe i tørvejr, vindstille og solskin.

Hverdagen og hele mit liv er så meget bedre med en stor ja-hat, ligesom Peter Plys.

I dag løb jeg maraton nummer 690, så jeg er godt med i forhold til at nå mit mål om nummer 700 til Copenhagen Marathon den 19. maj. Det er samtidig super træning til MSRUN den 30. marts, hvor jeg løber Billedet indeholder sandsynligvis: Aneste Fredskov, smiler, nærbillede100 kilometer og samler ind til mere forskning i sclerose. Et formål, der til trods for at jeg har erklæret mig selv rask, stadig står mit hjerte nært. Hvis du vil hjælpe mig med at hjælpe, kan du støtte her.

Vejrudsigten sagde regn, så det var skønt at starte i tørvejr. Da regnen så kom, glædede jeg mig over, at det ikke blæste så meget. Da det begyndte at blæse mere, tænkte jeg, at det kunne være meget værre. Mens jeg nærmede mig målet, tænkte jeg på, hvor fantastisk det varme bad bagefter ville føles.  Jeg bestemte fuldstændig selv, hvad jeg tænkte om situationen, og jeg valgte JA-HAT. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. Jeg er frisk og fuld af energi. 

At tænke positiv automatisk. At have tillid til livet i stedet for mistro og frygt. At føle kærlighed i mange situationer. At se muligheder frem for begrænsninger. At smile det meste af tiden. Det træner jeg i hver eneste dag, og på den måde øger jeg fortsat min livskvalitet og målopfyldelse. Du kan gøre det samme.

Hvordan lever du dit liv? Gør din hverdag dig glad? Fylder du dit liv med aktiviteter, der gør dig glad? Mennesker der gør dig glad? Tanker der gør dig glad? Det er meningen. at du skal være glad det meste af tiden. Er du det?

Hvis du vil blive bedre til at leve med JA-HAT, kan jeg hjælpe dig. Du vælger selv hvordan:

Book mig til en session. Læs mere her.

Vær med på min workshop. Læs mere her.

Vær med på et online kursus. Læs mere her.

Læs mine bøger. Læs mere her.

Køb billet til foredrag. Læs mere her.

NÅR JEG KAN, KAN DU OGSÅ. DET VED JEG. JEG VED, AT DU KAN.

Dagen i tal

Tidspunkt Torsdag den 7. marts 2019
Sted Succes Maraton
Resultat 3.50.24
Marathon i alt 690
Ultraløb i alt 26
Marathon i 2019 12

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2019/03/vaadt-men-alligevel-en-fornoejelse/