Lidt crazy – meget crazy

HELT VILDT⚡️⛈ Det er i forvejen lidt crazy at løbe maraton med start kl. 22 og så blev det fuldkommen crazy?

Da vi startede, silede regnen ned i tykke stråler samtidig med at det buldrede, bragede og lynede. Heldigvis ikke så tæt på, at der var drama.

Jeg havde ja-hat på og tænkte, det driver hurtigt over, men nej. Det fortsatte i mere end halvanden time, før regnen stilnede af og lynene kun kunne ses langt ude i horisonten. VI GJORDE DET, og jeg er meget fascineret over, hvordan vi påvirker os selv med vores tanker. Normalt er jeg klar til sengen kl. 22, men i aftes var jeg klar til løb på grund af mine tanker omkring det. Jeg havde talt maratonløbet op i mine tanker, så jeg glædede mig til oplevelsen, som jo må siges at være lidt anderledes.  Da skyerne på himlen varslede regn og torden, vedte jeg fokus væk ved at grine og sige, at jeg troede på den vejrudsigt, jeg havde set, hvor der ikke var en regndråbe. Da regnede stod ned tænkte jeg, JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET, og sådan blev det.

Jeg startede ud i fuld fart sammen med Bouchra. Det var bare med at komme afsted igennem regnen. Halvvejs kunne jeg mærke, at jeg skulle sætte farten ned for at passe på mine ben, så jeg lod mig falde tilbage og løb resten af turen alene. Vi mødte dog hinanden på ruten to gange på hver runde, så vi var ikke alene.

Det var en fantastisk følelse at løbe over målstregen kl. 2.05 stadig gennemblødt og med svømmefødder, men med den største tilfredsstillelse og taknemmelighed ? Det er fantastisk, hvad vi kan, når vi fortæller os selv de rigtige historier og taler os selv op?❤️

Husk, vi har alle JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET DNA i os. Det er dit valg, om du vælger at leve det.

www.aneste.dk

Dagen i tal