Vild weekend

Afslapning og en kold sodavandsis har i dag en helt ny betydning 🙂

Jeg har haft en skøn og hård uge med seks maratonløb, arbejde og familie. Det hele gik op i en højere enhed, men det er ikke et projekt, jeg ønsker at gentage uge efter uge. Jeg er fascineret af, hvordan jeg med mine tanker og min indstilling, kan få “ting” til at lykkes. Når noget er vigtigt for mig, og jeg tror på det og arbejder for det, så kan jeg få træerne til at vokse ind i himlen. DET KAN VI ALLE. Jeg har ikke specielle gener, men jeg fundet min indre styrke gennem mental træning, indre arbejde og en passion for glæde. Det er nemlig meningen, at vi skal være så glade som muligt. Vi skal omgive os med mennesker, der gør os glade. Vi skal lave aktiviteter, der gør os glade. Når vi indimellem er nødt til at lave noget, vi ikke har lyst til, eller vi er nødt til at være sammen med mennesker, vi ikke har lyst til, så bestemmer vi selv vores indstilling til det. Du kan vælge at være glad og få det bedste ud af enhver situation. Det er dit valg.

I går endte jeg med at løbe dobbeltmaraton. Jeg havde kun tilmeldt mig løbet kl. 8, og i mit hoved var der en konkurrence mellem sofa og Netflix og  maraton kl. 14. Jeg pakkede et ekstra sæt løbetøj og tog en madpakke med, så jeg kunne løbe kl. 14, hvis det blev vinderen.  Der var sået et frø, og det voksede, da ruten var super skøn og selskabet i top, OG Netflix og sofa var der jo stadig kl. 21.00.

Løb nummer to var hårdt med varmen og de små bakker på ruten, der blev større og større. Sodavandsis i depotet var min store motivation, og jeg slog min egen rekord i spisning af sodavandsis. Det var fuldstændig fantastisk og gav en kortvarig oprejsning, og så kunne jeg glæde mig til næste depotstop. Det var ubeskriveligt dejligt at løbe over målstregen efter 84 km og to maratonløb fuld af taknemmelighed, og jeg måtte lave en lille jubelscene. Lige der havde jeg ikke lyst til at løbe søndag morgen, som jeg ellers havde planlagt før dobbeltmaraton kom på tale. Jeg havde lyst til at sove længe, så jeg gav mig selv fri.

Kl. 6 vågnede jeg og mærkede efter i kroppen. Træthed men ikke ondt nogen steder. Fuglene sang, himlen var blå, solen skinnede og jeg følte mig rimelig frisk. Der var ingen chance for, at jeg ville falde i søvn igen. Alene hjemme, så jeg spiste morgenmad i sofaen, mens jeg bestemte mig for at stille til start kl. 8 – kun 7 minutter fra mig. Jeg tænkte, at det bare ville være en hyggetur, stille og roligt, så jeg overvejede ikke, at det kunne blive hårdt, når jeg løb langsomt. MEN selvfølgelig var benene trætte efter ugens mange kilometer, så det var hårdt fra start til slut, og jeg var meget taknemmelig for det gode selskab. Fantastisk at løbe over målstregen og sætte sig på den bænk, jeg havde lyst til at sætte mig på ved hvert depot besøg 🙂

Tak til min fantastiske krop for et kanon samarbejde.  Jeg er glad i låget og meget taknemmelig <3

JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET

www.aneste.dk

Dagen i tal

Dagen i tal