Regnestykket hedder tre maratonløb i gennemsnit om ugen, men i denne uge gik kalenderen op, så jeg nåede fire og satte dermed en i banken. Dejligt for så kan jeg holde en fridag i efterårsferien med mine store guldklumper ❤️
Det var ikke lysten, der fik mig afsted lørdag morgen til ugens fjerde maraton, så jeg brugte alle tricks for at motivere mig selv, se alle fordelene og nå målet.
Jeg tænkte på,
– Hvor fantastisk jeg ville have det efter løbet.
– Hvor dejligt det bliver at holde en fridag med mine børn i efterårsferien.
– Hvor stor en festdag det bliver den 22. februar, når jeg løber nummer 800. Du kan være med. Se mere her.
Og sådan blev jeg ved med at tale mig selv og situationen op. Det er vores eget ansvar at skabe motivation, så vær nysgerrig – HVAD MOTIVERER DIG? Hvordan motiverer du dig selv? Ved du, hvad der skal til, for at du fortsætter, når du ikke har så meget lyst til at gøre arbejdet for at skabe det, du ønsker og nå dine mål.
Indimellem har vi bare brug for motivation for at fortsætte med det, som vi ønsker, fordi vi et øjeblik ikke har lyst til at gøre arbejdet. Sådan var det for mig lørdag, men jeg skruede op for motivationen, kom afsted og havde en dejlig tur i løbeskoene. Det var mit valg.
OG det var fantastisk lørdag eftermiddag, da jeg stod i badet og hyldede mig selv. JAAAAAAAAAAA, det skal vi gøre. Vi skal anerkende os selv, når vi gør en ekstra indsats og mærke tilfredsstillelsen. Det er en skøn, skøn følelse. Tillad dig selv at mærke, hvor GOD du er. Vi mennesker kan godt have tendens til at negligere vores egen indsats – “det er ikke noget.” JO, DET ER. ANERKEND DIG SELV. HYLD DIG SELV. DU ER EN SAND MESTER. Det er en motiverende følelse, der får dig til at gøre en ekstra indsats en anden gang.
JEG KAN, JEG VIL, JEG GØR DET!
Ved du ikke, hvordan du skal komme i gang eller videre, kan du booke en session hos mig. Du har styrken inde i dig. Jeg fandt den i mig selv. Det kan du også. Kontankt mig på 40473027 eller aneste@aneste.dk.
DAGENE I TAL
Tidspunkt | Lørdag den 5. oktober 2019, kl. 8.30 |
Sted | Succes Maraton |
Resultat | 4.32.54 |
Marathon i alt | 745 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 67 |
Tidspunkt | Fredag den 4. oktober 2019, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov Happy Basic |
Resultat | 4.38.14 |
Marathon i alt | 744 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 66 |
Tidspunkt | Torsdag den 3. oktober 2019, kl. 8.00 |
Sted | Kanonkugle Marathon |
Resultat | 4.24.38 |
Marathon i alt | 743 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 65 |
Tidspunkt | Tirsdag den 2. oktober 2019, kl. 9.00 |
Sted | Tosseløbs Cannonball |
Resultat | 4.22.24 |
Marathon i alt | 742 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2019 | 64 |