I lørdags var det ti år siden, at jeg havde min maraton debut. Søndag den 31. oktober 2010 var jeg klar til mit første maraton i Frankfurt, og det var kærlighed ved første skridt. Allerede da jeg stod i startfeltet med 12.000 andre løbere, følte jeg som om, at jeg var en brik i et puslespil, og jeg passede ind lige der. Jeg havde aldrig været nogen sportspige, og selvom jeg gennem min barn- og ungdom havde prøvet mange forskellige sportsgrene, lykkedes det aldrig rigtigt, så det var første gang, at jeg havde følelsen af at passe ind med sportstøj på.
Hurtigt inde i løbet havde jeg følelsen af, at det simpelthen var noget af det fedeste i verden, og jeg var så fascineret af, hvad jeg kunne, når jeg tænkte på det, jeg ønskede, i stedet for at tænke på at det var hårdt. Jeg fokuserede på min fantastiske krop, min fine maskine, der med samarbejde ville nå målet. Jeg forestillede mig, hvordan energien fyldte min krop, og hvordan træthed og smerte forsvandt ud gennem arme og ben. Jeg smilede både indvendigt og udvendigt, og rusen var stor, da jeg løb op ad den røde løber i Frankfurt Messehalle efter 42,2 kilometer og kom i mål under de fire timer, jeg havde sat som mål. Jeg tænkte med det samme: Det her må jeg gøre igen. Hvornår kan jeg gør det igen?
Det viste sig ikke kun at være en kort forelskede. I skrivende stund har jeg løbet 857 maratonløb, og tallet stiger hver uge. Mit store mål er 1.000 maratonløb, og undervejs har jeg delmålet 900, men det aller vigtigste er processen. At det giver mening for mig, og jeg nyder det, mens jeg sætter det ene skridt foran det andet.
10 år og 10 maraton betyder sååååååå mange skønne minder, som fylder mit hjerte med taknemmelig.
ÅR 1 – 2010/2011 | 40 MARATONLØB | FØRSTE ÅRS FORELSKELSE |
ÅR 2 – 2011/2012 | 161 MARATONLØB | 366/365 |
ÅR 3 – 2012/2013 | 266 MARATONLØB | 366/365 |
ÅR 4 – 2013/2014 | 62 MARATONLØB | Træning til Running 2 Paris |
ÅR 5 – 2014/2015 | 93 MARATONLØB | Træning til Running 2 Paris |
ÅR 6 – 2015/2016 | 7 MARATONLØB | + nogle ultraløb |
ÅR 7 – 2016/2017 | 21 MARATONLØB | 24 timer på løbebånd |
ÅR 8 – 2017/2018 | 22 MARATONLØB | + nogle ultraløb |
ÅR 9 – 2018/2019 | 84 MARATONLØB | Mål om maraton #800 |
ÅR 10 – 2019/2020 | 101 MARATONLØB | Mål om maraton #900 og #1000 |
I ALT | 857 MARATONLØB |
Antallet af løb pr. år varierer, fordi lysten til maraton og mine mål har varieret, men lysten til mine træningsture varierer aldrig. JEG ER VILD MED DET, og jeg kan ikke undvære den friske luft samt naturens skønhed, der giver mig energi og glæde.
Vi skal gøre mest af det, der gør os glade, så det fortsætter jeg med.
DAGEN I TAL
Tidspunkt | Onsdag den 4. november 2020, kl. 8.30 |
Sted | Fredskov 2500 Basic |
Resultat | 4.23.59 |
Marathon i alt | 857 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2020 | 73 |
Tidspunkt | Søndag den 1. november 2020, kl. 8.45 |
Sted | Fredskov 2500 Basic |
Resultat | 4.31.01 |
Marathon i alt | 856 |
Ultraløb i alt | 26 |
Marathon i 2020 | 72 |