Dårligt vejr findes ikke – kun forkert påklædning 🙂 Det er tredje år i træk, vi er med familien på weekend i Legoland, og det er ikke slået fejl, det har været regnvejr hvert år. Derfor har vi den rigtige påklædning med, så vi har nydt dagen i Legoland til trods for regn. Jeg må dog indrømme, at vi rigtig gerne vil prøve at være her i solskinsvejr 🙂
I morgen fortsætter de andre i Legoland (og vejrudsigten siger igen regn :-)), mens jeg efter morgenmaden kører mod Horsens, hvor jeg skal være med til STARKs Sundhedsmesse – et tilbud til medarbejderne i STARK og deres familie. Jeg skal løbe et marathon – 30 runder á 1,43 km, og jeg håber, at der er mange, der har lyst til at løbe nogle runder med mig.
Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af Sundhedsmessen, som udover muligheden for at løbe, byder på mange spændende aktiviteter og foredrag, blandt andet af min gode løbeven Jerk W. Langer.
Jeg føler mig privilegeret, at jeg har mulighed for så mange forskellige og spændende oplevelser med mine løbesko på. Jeg kan kun være taknemmelig 🙂