Da jeg startede nedtællingen i februar, var der 159 dage til start. Nu er jeg der næsten. Jeg glæder mig og føler mig klar både fysisk og psykisk. Ikke at jeg ikke kan gøre mere – det kan man vel altid.
Og det har jeg tænkt mig – at gøre mere.
Jeg er begyndt at træne min ryg, så der kommer mere balance i min krop. Rygøvelser har jeg været lang tid om at få gjort noget ved. Løbe kan jeg ikke lade være med, men simple øvelser kan stadig være svært for mig at få gjort. Pudsigt som sindet fungerer 🙂
Nu har jeg besluttet mig for, at når jeg kan løbe 366 marathon på 365 dage, så kan jeg også bruge 10 minutter om dagen på at styrke min ryg.
Det hjælper også, at jeg skal "stå til regnskab" for Jacob i Fysium på fredag 🙂
Sidste uge var meget travl, så jeg har nydt at være hjemme i dag. Det blev sammen med Emilie, som næsten havde mistet stemmen til morgen. En dag under dynen har heldigvis hjulpet.
Og jeg har lavet rygøvelser 🙂
1 kommentar
Dejligt at læse at du har lavet øvelser 🙂 Vi ses snart.