Mens jeg spiser rester af Ulrichs velsmagende lasagne, som han lavede til mig i går, kan jeg lige lave en hurtig opdatering, inden jeg fortsætter min travle eftermiddag.
Det var dejligt at løbe på en flad rute i dag, men jeg glemte at indlægge gåpauser for at forebygge. Derfor er min tid lidt hurtigere i dag.
På en flad rute er belastningen meget ensidig og ved at indlægge små powerwalk ændrer jeg belastningen og forebygger dermed skader. Det vil jeg gøre i morgen, hvor vi løber den samme rute langs Øresund.
Nu kører jeg i Fysium, hvor jeg skal teste løbesko, og derefter skal mine fødder have god behandling hos fodterapeut Malene Schmøde. 🙂
Tidspunkt | Torsdag den 9. august 2012, kl. 7.00 |
Sted | Skodsborg Marathon, www.skodsborgmarathon.dk |
Resultat | 4.49.19 |
Løb nr. | 26 |
Løb tilbage | 340 |
Kilometer i alt | 1.097,2 km |