En stor fornøjelse

Fjerde dag i Amager Strandpark til Ø-Marathon og endnu en solskinsdag. 

Jeg startede dagen med et direkte interview til P4Sjælland. De 4 minutters interview gik godt, og jeg er tilfreds med udfaldet. Efter interviewet ringede jeg straks hjem til Ulrich for at høre hans mening, og han godkendte indsatsen med det samme 🙂

Dagens overraskelse stod Ruth Hedegaard, Lone Raetzel, Birthe Knudsen og Bent Steffensen fra Motionsklubben Amager for. Efter mine første fire runder stod de klar ved depotet for at løbe med mig et par runder. De er alle gamle marathonløbere og har mange erfaringer at dele ud af. Det var en stor fornøjelse.

Ruth Hedegaard har I måske læst eller hørt om. Hun har som den eneste kvinde løbet Copenhagen Marathon 31 gange. 

Vi fik rigtig snakket, og jeg håber, at jeg får fornøjelsen af deres selskab en anden gang. De mødes tre gange om ugen til en løbetur. Stor respekt. De er et forbillede for andre. Det møde berigede mit liv. 

Hjemme igen var jeg en tur i Fysium. Jeg er lidt øm i min højre akillessene, og så er det rart med fysioterapeut Jacob Norholt Hansens rådgivning og massage. Lige nu sidder jeg med is på efter at have brugt Compex muskelstimulator, og derefter er det sengetid 🙂

 

Dagen i tal
Tidspunkt Torsdag den 16. august 2012, kl. 8.00
Sted Ø-Marathon, www.marathonlisse.dk
Resultat 5.28.20
Løb nr. 33
Løb tilbage 333
Kilometer i alt 1.392,6 km

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fredskovmarathon.dk/2012/08/en-stor-fornojelse/

3 kommentarer

    • Lone Raetzel on 17. august 2012 at 09:18
    • Svar

    Kære Annette.

    Tak for dine pæne ord.

    For mig var det også dagens overraskelse. Du er en fantastisk person med et dejligt smittende humør. Jeg håber du når dine mål. Håber vi får lejlighed til at løbe sammen med dig igen.

    Du er en stjerne.

    Mange kærlige løbehilsener

    Lone

    • Jørgen Meier Sørensen on 16. august 2012 at 21:33
    • Svar

    Godt indslag, du havde i radioen. Og uændret stor respekt for dit projekt. Jeg krydser fingre for det videre forløb – du er jo efterhånden kendt i hele det ganske land – hver gang jeg nævner dit projekt, har de læst om det i medierne. Flot!

    • Maria on 16. august 2012 at 19:58
    • Svar

    JA – hvilken POSITIV overraskelse som ventede mig i radionen i morges da jeg kørte ungerne i børnehave! Det var rigtig godt og du lød som om du havde meget overskud og masser af energi. Jeg er virkelig benovet over at du kan gøre det her, jeg er ikke engang kommet mig over sidst vi løb sammen d.1/8 🙂 Glæder mig til på mandag! 🙂 God vind indtil vi ses 🙂 Tak for startnummer til Knuthenborg, hvor er det flot! Kan godt forstå det er/har været et stort arbejde!
    Kram Maria

Skriv et svar

Your email address will not be published.